01/02-11
-
Pressemeddelelse
Byt pyramiderne ud med Petra - her er det perfekte alternativ til Egypten
Tusindvis af danskere har fået vinterferieplanerne spoleret pga. uro i Egypten. Nu sætter Falk Lauritsen Rejser ekstra fly ind til bl.a. Jordan, så ferien alligevel kan holdes under sydlige og solrige himmelstrøg.
Falk Lauritsen Rejser har sat alle sejl til for at tilbyde et alternativ til de mange danskere, som de seneste dage har fået vinterferieplanerne spoleret pga. den politiske uro i Egypten.
Nabolandet Jordan er en fuldgod erstatning, mener salgs- og marketingdirektør Søren Buchbjerg som begrundelse for, at der nu er sat ekstra fly ind til badebyen Aqaba fra både Billund og København.
Badestrande og ørkenbyer"Her er spændende gademarkeder, boblende vandpibecaféer og snorkling ved de smukke koralrev i Røde Havet. Aqaba er et perfekt vinterferiemål og et godt udgangspunkt for ekstraordinære oplevelser i baglandet med karavanebyer, ørkenreservatet Wadi Rum og den røde klippeby Petra", fortæller Søren Buchbjerg.
Masser af pladser i vinterferienRejsebureauet måtte så sent som i går aflyse omkring 1.000 feriegæsters rejse til Egypten, og med kun 40 restpladser tilbage i vinterferiens uge 7 og 150 i hele februar måned, så det sort ud.
I løbet af blot 24 timer er det nu alligevel lykkedes Falk Lauritsen Rejser at skaffe ekstra fly til Jordan samt Tenerife og Fuerteventura, og nu er der igen masser af pladser i uge 6 og 7 til de sol- og oplevelseshungrende danskere.
For yderligere information kontakt salgs- og marketingdirektør hos Falk Lauritsen Rejser:
Søren Buchbjerg 4045 0486
Relevant information
http://www.falklauritsen.dk