03/02-11
-
Pressemeddelelse
Falk Lauritsen Rejser annullerer alle vinterrejser til Egypten
Falk Lauritsen har i dag besluttet at indstille alle flyvninger til Egypten resten af vinteren. Det danske udenrigsministerium frarådede alle rejser til Egypten, incl. Det Røde Hav, den 30. januar, hvilket betød at Falk Lauritsen aflyste alle flyvninger til Egypten frem til den 23. februar. Dette bliver nu ændret til resten af vinteren.
Det betyder, at alle gæster, der har en bestilt rejse til Egypten i indeværende vintersæson kan ændre deres rejse til et andet rejsemål eller få refunderet det indbetalte beløb. Hvad gælder gæster, der har en bestilt en rejse til Egypten fra den 1. april 2011 og frem gælder indtil videre de almindelige afbestillings- og ændringsregler.
"Vi aflyser 5 ugentlige afgange til Egypten, som er blevet erstattet med fem ugentlige ekstrafly til andre rejsemål, så ferien alligevel kan holdes under sydlige og solrige himmelstrøg. Rejsemålene er i første omgang Jordan, Tenerife og Fuerteventura, og flere kan komme til. Der bliver to ugentlige ekstrafly til Jordan, et fra Kastrup og et fra Billund. Herudover bliver der to ugentlige ekstrafly til Tenerife, et fra Kastrup og et fra Billund. Og sidst men ikke mindst bliver der et ekstrafly til Fuerteventura fra Kastrup. Det er således første gang, vi tilbyder Jordan fra Billund", forklarer Søren Buchbjerg salgs- og marketing direktør hos Falk Lauritsen Rejser.
"Flere tusinde danskere, der skulle have været til Egypten denne vinter, er berørt af situationen, og vi vil naturligvis kontakte alle så hurtigt som muligt for at hjælpe med finde et alternativt rejsemål eller tilbagebetale det indbetalte beløb", slutter Søren Buchbjerg.
For yderligere information kontakt Salgs- og marketing direktør hos Falk Lauritsen Rejser:
Søren Buchbjerg 4045 0486
Relevant information
http://www.falklauritsen.dk