23/02-11
-
Pressemeddelelse
Vilde ferieeventyr i trygge rammer
Falk Lauritsen Rejser udvider porteføljen til 26 forskellige rundrejser til i alt 24 forskellige rejsemål over hele kloden. Her kombineres det bedste fra charterrejsen og den individuelle adventure-ferie.
Tibetanske munkes lavmælte messen, det caribiske hav der dovent slikker en strandkant, højlydte sælgere på sydende gademarkeder i Vietnam, en mellemøstlig diva afspillet gennem en taxas skrattende transistor og metropolernes heftige brøl i Singapore og L.A. Lyder det som et godt feriesoundtrack?
Det mener salgs- og marketing direktør, Søren Buchbjerg fra Falk Lauritsen Rejser. I mere end 40 år har selskabet været aktør i den danske rejsebranche, men i de seneste år er porteføljen udvidet fra klassiske rejsemål i Europa til oversøiske rejsemål i nye og mere ubetrådte egne af verden.
"Med vores rundrejser forsøger vi at dække det meste af kloden. Fra Frankrigs frodige guldkyst til støvede ørkenbyer i Jordan. Fra nationalparker til storbyjungler. Fra europæiske kulturbyer til afsidesliggende rejsemål i Oceanien. Hele året rundt, både sommer og vinter", forklarer Søren Buchbjerg.
Individuelle oplevelser, kollektiv komfort
Som et par af de helt nye tilbud kan man bl.a. tage med Falk Lauritsen Rejser ind i Borneos jungle, opleve sultanatet i Brunei og holde anderledes storbyferie i bystaten Singapore. På én og samme tur.
Rundrejsekonceptet kombinerer det bedste fra charterrejsen med den individuelle adventure-ferie, og henvender sig til gæster fra alle aldersgrupper og indkomstlag.
Alle rundrejser orkestreres og gennemføres af kompetente, dansktalende rejseledere. forklarer Søren Buchbjerg og fortsætter:
"Rejselederne sørger for at give dig den inspiration og information, du har behov for - og for at bringe dig sikkert og trygt fra det ene sted til det andet. Du får vilde ferieeventyr, og rejselederne sørger for, at det foregår i tryggest mulige rammer med masser af komfort."
Rejse hele året rundt
Falk Lauritsen Rejser sender fremover gæster på eventyr hele året, og en række af rundrejselandene vil kunne opleves både sommer og vinter. Det gælder bl.a. Singapore, Malaysia og Brunei.
Nedenfor ses den komplette liste med rundrejselande for sæsonen 2011/2012.
Sommerrundrejser 2011
Tyrkiet
Frankrig
Italien, Toscana + Rom
Spanien, Mallorca
Kina
Tibet, Nepal, Indien
Kreta
Sydafrika
USA, Vestkysten m/San Francisco, LA, Grand Canyon
Egypten
Singapore, Malaysia, Brunai
Vinterrundrejser 2011/2012
Dansk Vestindiske Øer
Cuba
Cambodja
Indien, Nepal
New Zealand, nord- og sydøen
Egypten
Jordan
Singapore, Malaysia, Brunai
Sydafrika
Sri Lanka
Thailand
Vietnam
Se mere på: www.falklauritsen.dk
For yderligere information kontakt Søren Buchbjerg Salgs- og marketing direktør hos Falk Lauritsen Rejser: 4045 0486
Relevant information
http://www.falklauritsen.dk