05/05-11
-
Pressemeddelelse
Mød Mr. Swing King i LEGOLAND®
Bidt af eventyr og glad for musik? Der er mulighed for at få opfyldt begge behov i LEGOLAND®, når Falk Lauritsen Rejser til eventdagene i LEGOLAND inviterer indenfor til festlige familieoplevelser i forlystelsesparken 7. og 8. maj. Rejseselskabets ambassadør Peter A.G. står for den musikalske underholdning, og børn til og med 12 år kan prøve kræfter med byggekonkurrencer, falkonershow og kuffertjagt.
Den folkekære sanger Peter A.G. har over vinteren stimuleret mange danskeres rejselyst, når hans velkendte stemme har fyldt stuerne i Falk Lauritsen Rejsers radio- og TV-spots. Rejseselskabets prominente ambassadør har skabt stor opmærksomhed, og salget er fulgt godt med, fortæller Falk Lauritsen Rejsers salgs- og marketingdirektør Søren Buchbjerg.
"Det har givet langt større kendskab til vores brand og vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra kunderne", fortæller Buchbjerg.
På musikalsk rejse i eventyrlandNu får Falk Lauritsen Rejsers gæster mulighed for at møde Peter A.G. live, når selskabet i samarbejde med LEGOLAND slår dørene op for musikalsk underholdning med den populære sanger og entertainer.
Gæsterne kan glæde sig til en afslappet weekend og akustisk genhør med klassikere som "Når jeg bli'r gammel" og "Kærester". Voksne der har rejst eller bestilt en rejse i 2011 får rabat på indgangsbilletten, og alle børn til og med 12 år kan deltage i spændende byggekonkurrence med LEGO® klodser, hæsblæsende kuffertjagt og forrygende falkonershow.
Falk Lauritsen Rejsers salgs- og marketingdirektør Søren Buchbjerg ser frem til begivenheden:
"Vi glæder os til at møde vores gæster og give dem denne ekstra oplevelse. Det er børnene, som er i fokus, og familiens yngste medlemmer vil bl.a. få lejlighed til at se LEGOLAND parkens egyptisk inspirerede attraktion TEMPLET, som Falk Lauritsen er sponsor på", udtaler Søren Buchbjerg.
En fest for alle Parkens øvrige gæster er naturligvis også meget velkommen til at deltage i eventen - og nyde Peter A.G. og de mange aktiviteter der løber af stablen.
Se mere på: www.falklauritsen.dk
For yderligere information kontakt:
Falk Lauritsen Rejser: Salgs- og marketing direktør Søren Buchbjerg 4045 0486
LEGOLAND ApS: PR & press manager, Jonas Søndergård 7950 1801/2030 8184
Relevant information
http://www.falklauritsen.dk