14/09-11
-
Pressemeddelelse
Vær hurtig og spar penge på næste års sommerferie - også via digitale medier
Fik du for lidt sol og varme i år og længes du allerede efter næste års sommerferie? Falk Lauritsen Rejser har taget hul på salget af rejser til næste sommer med tilbud og rabatter til de hurtige.
Danskerne planlægger generelt deres rejser i rigtig god tid, og sommerferien er et af de vigtigste tidspunkter på året for familien. Det er her, at man skal have optimal kvalitetstid sammen.
Efter den rekordvåde danske sommer i 2011, er det ikke blevet mindre attraktivt at sikre sig de bedste billetter til mere solsikre pletter på verdenskortet til næste sommer.
Falk Lauritsen Rejser har allerede taget fat på sommersalget, og interessen er stor - ikke mindst når det gælder salg via de digitale platforme.
Stor stigning i online salg og via apps
Det fortæller Falk Lauritsen Rejsers salgs- og marketing direktør Søren Buchbjerg, og han uddyber:
"Vores online rejsesalg er fra sommeren 2010 til sommeren 2011 steget med 7 %, så det nu udgør knap 60% af hele vores samlede salg. Forventningen er, at onlinesalget for sommeren 2012 lander et sted mellem 65 og 70 %".
Foruden salg på nettet har gæsterne også taget de mobile platforme til sig i bestræbelsen på at sikre sig de bedste rejser.
"Antallet af gæster, der nu benytter vores app til at søge og købe rejser, er fra 2010 til 2011 steget med ca. 150 % allerede i årets første syv måneder. Den udvikling forventer vi fortsætter, således har vi forsat fokus på udvikling af flere apps - og andre løsninger til digitale platforme", fortæller Søren Buchbjerg.
Penge at spare til de hurtige
Med brugen af de nye medier bliver det nemmere og hurtigere at bestille sommerferien hjemme i sofaen - og Falk Lauritsen Rejser vil gerne belønne dem, som kommer først.
Bl.a. sælges der et antal pladser efter først til mølle-princippet, hvor man kan rejse to personer og nøjes med at betale for én, og der sælges fremdeles et antal 2-ugers rejser for én uges pris, fortæller Søren Buchbjerg. I begge tilfælde en besparelse på 50 %.
Rejser man én voksen alene med et eller flere børn er der ligeledes penge at spare. Sommersalget åbnede 1. september.
Vind en solsikker ferie
Man kan også skyde genvej til en solsikker sommerferie ved at deltage i Falk Lauritsens aktuelle fotokonkurrence på Facebook - upload dit vådeste sommerbillede og vær med i konkurrencen om 5 gavekort á kr. 1000,- til køb af sommerrejse 2012.
Se mere på: www.falklauritsen.dk og http://da-dk.facebook.com/FalkLauritsen
For yderligere information kontakt Søren Buchbjerg Salgs- og marketing direktør hos Falk Lauritsen Rejser: 4045 0486
Relevant information
http://www.falklauritsen.dk