17/11-11
-
Pressemeddelelse
1,5 mio. tager ikke fejl: danskerne vil have vintersol på Gran Canaria
Næsten halvanden million danskere har holdt ferie på Gran Canaria i løbet af de seneste ti år, viser officielle tal fra Spaniens turistråd. Ikke mindst feriemålet Puerto Rico trækker - og heller ikke denne vinter er nogen undtagelse.
Her er fascinerende sanddyner, golde, måneagtige landskaber og frodige plantager, hvor der dyrkes dadler, figner og tomater.
De kanariske øer og ikke mindst ferieklassikeren Puerto Rico, trækker mange - rigtig mange - danskere til i vinterhalvåret.
Alene i 2010 besøgte mere end 130.000 danskere hovedøen Gran Canaria. Heraf valgte lidt mere end 50.000 at holde ferie i den sydvestligt beliggende badeby, Puerto Rico. Det viser tal fra Falk Lauritsen Rejser og Den spanske stats turistbureau.
En af Europas solsikre pletter
"Nogle folk rynker ind imellem på næsen af Gran Canaria i almindelighed og Puerto Rico i særdeleshed, men salgstallene viser, at øen og feriemålet stadig nyder enorm popularitet", fortæller Falk Lauritsen Rejsers Salgs- og marketingsdirektør, Søren Buchbjerg.
"Området, der indtil for 40 år siden var en tomatplantage, er det varmeste sted på øen med ca. 340 solskinsdage årligt, så der er ikke noget at sige til, at det er lige netop her folk tager til i de koldeste danske vintermåneder", forklarer Søren Buchbjerg.
124.000 til Gran Canaria årligt
Og de kanariske øers popularitet er på ingen måde aftagende. Tal fra den spanske stats turistbureau viser, at der fra år 2000-2010 var i alt 1.368.000 danskere, som holdt ferie på Gran Canaria - det er et snit på ca. 124.000 om året.
Mange vælger også at holde jul og nytår på Gran Canaria, og der er stadig billetter at få, hvis man vil af sted i år, fortæller Søren Buchbjerg.
Vælger man i stedet at slå til inden jul og nytår, er der dog mulighed for at komme til Gran Canaria for under 2.000 kr. pr. person.
For yderligere information kontakt Søren Buchbjerg Salgs- og marketing direktør hos Falk Lauritsen Rejser: 4045 0486
Relevant information
http://www.falklauritsen.dk