26/10-12
-
Pressemeddelelse
Fornuftigt udspil for Kriminalforsorgen
Der er mange gode elementer i regeringens udspil for Kriminalforsorgen, men vi er bekymret for finansieringen.
Sådan lyder budskabet fra Fængselsforbundet, efter at justitsminister Morten Bødskov i dag er kommet med regeringens udspil til en ny flerårsaftale.
Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er overordnet positiv for udspillet.
"Forslaget indeholder en række gode elementer. Der lægges op til flere pladser, bedre resocialisering af de indsatte, styrket fokus på indsmugling og mere uddannelse af fængselsbetjente og værkmestre. Det vil forhåbentligt hjælpe på situationen i fængslerne," siger han.
Formanden er dog samtidig bekymret for finansieringen af de nye initiativer - især hvis det går ud over vagtbemandingen.
"Det er uklart, hvor mange nye penge Kriminalforsorgen får tilført. Jeg er bange for, at pengene hentes via yderligere besparelser på bemandingen. Det vil være som at spise af vores egen hale."
Relevant information
http://www.faengselsforbundet.dk