08/03-11
-
Pressemeddelelse
Autentiske oplevelser og humor skal sælge danske øer
Rederiet Færgen lancerer i uge 10 en markedsføringskampagne, der skal lokke flere turister til de danske øer. Humor, friske råvarer og autentiske oplevelser er nogle af de styrker, som fremhæves i tv-reklamer samt i online- og printannoncer.
I en stadig mere hektisk hverdag er kvalitetstid, samvær og ¹det langsomme liv¹ kommet i høj kurs. Det mærkes blandt andet på flere danske øer, hvor turiststrømmene er i vækst. Rederiet Færgen, som sejler til Bornholm, Samsø, Langeland, Als og Fanø, søsætter nu en kampagne, der skal sætte endnu mere fokus på øernes tilbagelænede tiltrækningskraft. Her lægges der vægt på øernes autentiske kvaliteter og på modsætningsforholdet til charterdestinationernes larmende underholdningstilbud.
For at få budskabet frem benytter kampagnen sig blandt andet af en underspillet humor, der netop sætter modsætningerne til charterrejserne på spidsen. Under mottoet ²Man skal lige vænne sig til livet på en ø² skildres eksempelvis en række sammenstød mellem turisters forventninger om neonlys og færdigpakket underholdning og øernes fredsommelige ²gør-det-selv-atmosfære².
²Med kampagnen vil vi gerne demonstrere, at vi på de danske øer har et ferieprodukt, der er fuldt konkurrencedygtigt med alverdens eksotiske destinationer. Det, vi kan tilbyde, er nemlig en hel unik blanding af enestående natur, alsidige oplevelser og uforstyrret tid til hinanden. Og ved at benytte det humoristiske element, får vi også understreget, at der på øerne hersker en særlig mentalitet, som ofte er eksotisk i sig selv, siger Pernille Lydolph, marketingchef i Færgen.
Markedsføringen af øerne ledsages blandt andet af en række billige weekendbilletter til de forskellige destinationer i Færgens rutenet. Kampagnen, som lægger fra land i uge 10, er udviklet i samarbejde med bureauet Robert Boisen & Like-Minded. TV-reklamerne vil i første omgang rulle over skærmen på en række regionale TV2-kanaler, mens annonceringen vil ske i landsdækkende dagblade og på en række rejse- og forbrugersites på nettet.
Relevant information
http://www.faergen.dk/