Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/05-11   -   Pressemeddelelse

Leonora Christina indsættes i drift den 22. juni

Bornholms nye superkatamaran, Leonora Christina, har påbegyndt sin lange færd fra Australien og hjem mod Bornholms hovedstad, Rønne. Her indsættes hun i regulær drift den 22. juni, og efter en kort indkøringsperiode sejler hurtigfærgen med fuld kapacitet fra den 2. juli. I Færgens bookingsystem er der allerede nu åbnet op for den fulde kapacitet på afgangene fra den 2. juli, og dermed er vejen til Bornholm mere åben end nogensinde før.

Bornholms nye skønhed, hurtigfærgen Leonora Christina, har startet sine fire dieselmotorer op og sat kursen over Det Indiske Ocean på sin vej hjem til Østersøens koldere farvande. Det vil tage kæmpekatamaranen godt tre uger at tilbagelægge de omkring 20.000 kilometer fra Perth til Bornholm.

Leonora Christinas første tur i drift mellem Ystad og Rønne vil være allerede den 22. juni - i god tid inden de travleste sommeruger. Efter en kort indkøringsperiode, hvor besætningen skal blive fortrolig med Østersøens nye perle, vil hun sejle med fuld kapacitet fra og med den 2. juli.

Rederiet Færgen har derfor nu trykket på den magiske knap i bookingsystemet, der åbner for den tonstunge dames fulde, imponerende volumen på afgange fra og med den 2. juli. Med omkring 50 procent ekstra kapacitet i højsæsonen kan langt flere komme med på de eftertragtede weekendafgange. Indsættelsen af Danmarks største hurtigfærge gør med andre ord Bornholm mere åben for gæster end nogensinde før.

"Med Leonora Christina giver vi turismen og erhvervslivet på Bornholm langt bedre betingelser for at tiltrække investeringer og gæster. Det er simpelthen det tætteste, man kommer på en flydende bro. Jeg har selv været nede og besigtige vores nye superkatamaran på værftet i Australien, og jeg glæder mig meget til at præsentere hende for Bornholmerne og vores mange andre gæster, når hun indsættes i drift den 22. juni," udtaler John Steen-Mikkelsen, administrerende direktør i Færgen.

Leonora Christina er en af verdens største katamaraner, og det har taget værftet 18 måneder at perfektionere hende. Hun er 113 meter lang, 26 meter bred og kan medtage 1.400 passagerer og 356 biler pr. overfart. Overfartstiden mellem Rønne og Ystad bliver 1 time og 20 minutter.

Læs mere om Færgen og få opdateringer om Leonora Christina på www.faergen.dk.

For yderligere information kontakt Færgens kommunikationsmedarbejder Annette Timmermann på telefon 56 20 24 01 eller mail ant(at)faergen.dk

For pressebilleder, pressetekster eller ved andre spørgsmål kontakt Allan Sørensen på Færgens PR-bureau, EHRENBERG Kommunikation, på telefon 51 888 270 eller a.sorensen(At)ehrenberg-kommunikation.com.

Relevant information

http://www.faergen.dk/


Pressekontakt


Firma

Færgen A/S
Danpskibskajen 3
3700 Rønne, Danmark

  24 27 10 04
  24 27 10 04

http://www.faergen.dk/

Modtag nyheder fra Færgen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater