Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/02-13   -   Pressemeddelelse

FødevareBanken mindsker madspild fra fødevaremesse

fødevareBanken tager kampen op mod madspild og madfattigdom ved årets fødevaremesse: Foreningen videredistribuerer de deltagende virksomheders overskydende fødevarer til socialt udsatte. Det forventes at kunne viderebringe flere ton mad fra messen.

fødevareBanken er med, når fødevarebranchen samles til årets fødevaremesse, Copenhagen Food Fair, den 24.-27. februar 2013 i Bella Centret i København. Her kan besøgende møde foreningens mange frivillige og høre om arbejdet med at videredistribuere friske overskudsfødevarer fra virksomheder til væresteder for socialt udsatte.

Men det stopper ikke her. Når messens døre lukkes og standene tages ned, står fødevareBanken klar med kølebiler, som vil viderebringe messens overskydende fødevarer til socialt udsatte. I 2011 hjalp fødevareBanken også til efter fødevaremessen, hvor ca. 2 ton mad blev videredistribueret. Siden da har fødevareBanken fået større kapacitet og håber derfor at kunne aftage endnu mere af messens overskydende fødevarer i år.

- Når de danske fødevareproducenter er nødsaget til at smide over 303.000 ton mad væk om året, er det et problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Vi glæder os naturligvis til at møde messens besøgende og mulige samarbejdspartnere, men vi deltager også for at sætte handling bag ord og aktiv gøre noget ved bekæmpelsen af madspild. Det gør vi iøvrigt også seks dage om ugen året rundt, siger Anders Balsby, seniorfødevarekonsulent i fødevareBanken.

fødevareBanken er en non-profit-humanitær organisation, hvor mere end 50 frivillige bekæmper madspild og madfattigdom ved at videredistribuere overskudsfødevarer fra fødevaredonorer til en lang række hjælpeorganisationer i København. Som Danmarks første fødevarebank har fødevareBanken siden 2008 fungeret som bindeled mellem virksomheder og væresteder for socialt udsatte. Gennem fødevareBanken kan virksomhederne tage del i deres sociale ansvarlighed, og de socialt udsatte kan få et supplement til sundt og nærende mad. I 2012 videredistribuerede fødevareBanken over 320 ton mad, og i 2013 arbejdes der på at udvide bankens kapacitet til også at kunne dække Østjylland.

Relevant information

http://www.foedevarebanken.dk


Pressekontakt


Firma

FødevareBanken
Birkedommervej 31, 3.sal
2400 København NV, Danmark

  +45 60 11 16 37
  +45 60 11 16 37

http://www.foedevarebanken.dk

Modtag nyheder fra FødevareBanken på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater