Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/08-13   -   Pressemeddelelse

Tredobling af sommerlejre som får maddonationer

Over 6.000 børn på 130 af landets sommerlejre har denne sommer fået serveret morgenmadsprodukter, som er dononeret i kampen mod dansk madfattigdom. Det er en tredobling i antallet af sommerlejre, som modtager fødevarer via fødevareBanken.

Denne sommer har fødevareBanken videredistribueret fødevarer til 130 af årets sommerlejre, hvor udsatte familier får et pusterum fra hverdagen. Via sommerlejrene indgår familierne sammen med maddonorere og frivillige organisationer i bekæmpelsen af madfattigdom. I år er der sket en tredobling af antallet af lejre, som donationerne gavner. Tilsvarende modtog 43 sommerlejre donationer via fødevareBanken i 2012.

Danmark og Europa befinder sig i en alvorlig økonomisk krise. Mange lande er ramt af recession, og der registreres flere og flere fattige. Tal fra Røde Kors viser, at antallet af europæere, som har brug for fødevarehjælp på fire år er steget med over 40 procent til idag 4 mio. personer. Situationen ikke er så alvorlig i Danmark, men behovet er også stigende her. Nye tal fra offentliggørelsen af den nye, danske fattigdomsgrænse viser, at 10.700 af de danskere, som lever under fattigdomsgrænsen, er børn.

Årets sommerlejre afholdes løbende fra maj til august af en lang række frivillige organisationer, bl.a. Ungdommens Røde Kors, Red Barnet og Københavns Lærerforenings Kolonier. Hos Dansk Folkehjælp vækker den øgede interesse for donation begejstring. Sommerlejransvarlig Gorm Olin Olsen udtaler om samarbejdet: "Maddonationerne har stor betydning for vores sommerlejre. I år har vi ikke fået offentligt, økonomisk tilskud til mad, men med fødevareBankens samarbejde er det alligevel muligt at tilbyde måltider til socialt udsatte, som deltager på lejrene. Det betyder, at de udsatte istedet kan bruge pengene på sommeroplevelser med deres børn."

Alene denne sommer har fødevareBanken modtaget 5,7 ton mad, som er blevet videredistribueret til 130 sommerlejre. Størstedelen af årets donationer er kolonialvarer og mejeriproduktioner. Den øgede interesse mærkes også hos maddonorerne. Kommunikationsdirektør i Nordisk Kellogg Vibeke Haislund udtaler: "Når det handler om udsatte familier, er det særligt vigtigt, at vi som virksomhed tager ansvar. Ud over at bidrage med et af dagens vigtigste måltider, vil vi også gerne hjælpe med at øge bevidstheden om madfattigdom. Derfor har vi blandt andet valgt at støtte årets sommerlejre gennem fødevareBanken."

I 2014 arbejder fødevareBanken for at etablere en jysk afdeling. Det betyder, at endnu flere jyske sommerlejre og væresteder for socialt udsatte kan se frem til at modtage friske fødevaredonationer. Igen i år arbejder et øget antal frivillige i fødevareBanken med at distribuere fødevarerne ud til sommerlejrene. Direktør i fødevareBanken Thomas Fremming udtaler om samarbejdet med sommerlejrene: "Leverandørernes opbakning med donationer til årets sommerlejre har haft stor betydning for sommerlejrene. fødevareBanken arbejder på at kunne tilbyde et bredere sortiment til endnu flere sommerlejre næste år, så derfor håber vi, at flere leverandører vil bakke op med alsidige donationer.

fødevareBanken har gennem flere år samarbejdet med sommerlejrene, og vil fortsætte arbejdet næste år. Interesserede sponsorer, sommerlejrarrangører og maddonorer kan allerede nu tilmelde sig samarbejdet for 2014 på info@foedevarebanken.dk.

###

fødevareBanken er en non-profit-humanitær organisation, hvor mere end 50 frivillige bekæmper madspild og madfattigdom ved at videredistribuere overskudsfødevarer fra fødevaredonorer til en lang række hjælpeorganisationer i København. Som Danmarks første fødevarebank har fødevareBanken siden 2008 fungeret som bindeled mellem virksomheder og væresteder for socialt udsatte. Gennem fødevareBanken kan virksomhederne tage del i deres sociale ansvarlighed, og de socialt udsatte kan få et supplement til sundt og nærende mad. I første halvår 2013 har fødevareBanken modtaget 32% flere maddonationer end samme periode sidste år. Fortsætter denne udvikling vil fødevareBanken ved årsskiftet have videredisstribueret maddonationer svarende til 952.000 middagsmåltider eller 400 ton mad til udsatte borgere. I 2013 arbejdes der på at udvide bankens kapacitet til også at kunne dække Østjylland.

Relevant information

http://www.foedevarebanken.dk


Pressekontakt


Firma

FødevareBanken
Birkedommervej 31, 3.sal
2400 København NV, Danmark

  +45 60 11 16 37
  +45 60 11 16 37

http://www.foedevarebanken.dk

Modtag nyheder fra FødevareBanken på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater