30/09-02
-
Pressemeddelelse
FDIH er positiv over for regeringens handlingsplan for e-handel
FDIH er enig med regeringen i det meste. Både når det drejer sig om analysen og de fremsatte forslag.
Gert Birnbacher, der er formand for FDIH, siger til planen:
"Grundlæggende går det meget fint for den danske e-handel. Og det er vi glade for. Vi har påpeget det en del gange, fordi det i medierne nærmest har set ud som om den digitale revolution var aflyst. Det er den ikke! Regeringens redegørelse indeholder en god dokumentation for, hvor langt vi - trods alt - er kommet med den kommercielle udnyttelse af Internettet." siger Gert Birnbacher, der påpeger at der dog er en del uløste problemer.
"Vi mangler stadigvæk meget på infrastrukturen for at kunne udnytte de digitale muligheder fuldt ud. Det gælder både digitale betalinger og underskrifter, men også juridiske og tryghedsmæssige forhold. Der må arbejdes hårdt for, at vi i Danmark hele tiden har tidssvarende løsninger. og der skal fokus på at problemer tackles uden forsinkelse. Forslagene i handlingsplanen er konstruktive" uddyber Gert Birnbacher.
"Den store joker i regeringens plan er i virkeligheden regeringen selv. Hvordan vil den sikre udnyttelsen af de digitale muligheder i den offentlige sektor, hvor ministeren jo er herre i eget hus? Hidtil virker det som om udviklingen går både langsomt og ujævnt. Det skærper behovet for, at regeringen satser mere entydigt fremover. Med ønsket om både skattestop og skattesænkning skulle man tro, at der også var et væsentligt økonomisk drive bag digitaliseringen af det offentlige." siger Gert Birnbacher
Relevant information
http://www.fdih.net
Firma
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K,
Danmark
77 25 56 01
20 96 56 67
http://www.fdih.net
Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail
Tilmeld dig her