Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/01-03   -   Pressemeddelelse

E-handelsfonden i nye stærke klæder

Internetdanmarks fælles initiativ E-mærket styrkes med en ny formand, en handlingsorienteret bestyrelse og 2,5 mio. kr. fra Videnskabsministeriet. I løbet af 2003 vil E-handelsfonden udbrede det tillidsskabende e-handelsbudskab, der følger med e-mærket og sikre den danske e-handelsbranche et løft.

De 11 brancheorganisationer, der står bag E-handelsfonden, har netop udpeget nye repræsentanter til E-handelsfondens bestyrelse. Dette sker som et led i det løft, der med støtte fra Videnskabsministeriet skal ske af e-mærket i løbet af 2003. De nyindsatte bestyrelsesmedlemmer skal arbejde med markedsføringen af e-mærket. Dette gøres blandt ved at sætte yderligere fokus på de virksomheder, som er medlem af e-mærket. Disse virksomheder er gode eksempler på tillidsskabende og forbrugervenlig e-handel i Danmark.

Den ny formand Hans Henrik Højberg udtaler: "Jeg ser frem til at lede arbejdet i den bestyrelse, der er sammensat af E-handelsfondens bagmænd. Der er skabt et stærkt fundament for anvendelsen af den meget vigtige bevilling, som Videnskabsministeriet har givet E-handelsfonden. Vi glæder os over at have fået disse ressourcer til at kunne udbrede kendskabet til ordningen og kunne skabe den kritiske masse, som er nødvendig for succes."

Hans Henrik Højberg erkender, at tilslutningen til e-mærkeordningen ikke har været tilfredsstillende: "Som resten af e-handelsbranchen og Internetdanmark blev også E-handelsfonden ramt af "krisen" og e-mærket blev sidst år sendt til tælling. Vi har dog holdt hovedet oppe og klaret frisag ikke mindst takket være vores medlemmer, der har stået fast og ikke flygtet fra e-mærket".

Blandt de planlagte initiativer for e-mærket i 2003 er blandt andet indarbejdelse af en stærkere sikkerhedsdimension i e-mærket, så e-mærket vil stille større krav til virksomhedernes tekniske løsninger for at de kan få e-mærket. E-handelsfonden vil ligeledes indgå strategiske partnerskaber med relevante spillere på den danske e-handelsscene for at opnå bred opbakning til det fælles løft af dansk e-handel som E-handelsfonden ønsker.

Relevant information

http://www.fdih.net


Pressekontakt


Firma

FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K, Danmark

  77 25 56 01
  20 96 56 67

http://www.fdih.net

Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater