Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/01-03   -   Pressemeddelelse

Et nyt chipkort til den digitale dansker

Dankortets fremtid diskuteres i denne tid. FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) foreslår, at man tænker stort og pålægger bankerne, at bygge en løsning som kan bruges til andet end betaling. Det vil kunne spare samfundet for milliarder og bringe os i spidsen på det digitale område.

Det gamle Dankort er den væsentligste nyskabelse inden for pengevæsnet siden man opfandt "kontanter". Den almindelige dansker og internetdanskeren bruger denne simple og fælles løsning hver dag - og vi kan spare samfundet for milliarder, fordi betalinger foretages effektivt. Det nye Dankort - som også kan bruges til andet end betaling - kan ifølge Gert Birnbacher, formand i foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) få lige så stor betydning for en lang række andre samfundsområder. Det nye Dankort er et chipkort med mange funktioner. Det er danskerens universalnøgle til fremtidens "digitale hus".

Danmark vil med en fælles og udbredt digital infrastruktur give de andre lande baghjul, når det drejer sig om at udnytte de store investeringer som er gjort i IT udstyr. Vi vil også meget hurtigere komme til at udnytte de digitale forretningsmuligheder som findes. På tværs af den offentlige og private sektor, udtaler Gert Birnbacher.


En fælles nøgle til fremtiden

Som noget af det første skal vi have vores digitale underskrift liggende på det nye kort. Så kan vi bruge Internettet til en lang række transaktioner som ikke er mulige i dag, fordi man skal være sikker på, hvem der er i "den anden ende" før man indgår aftaler, udleverer følsomme oplysninger osv. Men kortet skal også kunne bruges som rejsekort, brobizz, biografbillet, adgangskort osv.

Der er i princippet ingen grænser for, hvad man kan bruge et moderne chipkort til. Og vi skal kun have èt af slagsen, som kan bruges både i den "rigtige" og i den digitale hverdag. For de fleste danskere ønsker en universalnøgle. Det er i hvert fald ubekvemt at rende rundt med et stort "nøglebundt" som mange allerede gør. Eller få plads til en ekstra pung til de mange plastickort, som vi efterhånden har. Og det samme sker digitalt. I dag er det ikke ualmindeligt at en gennemsnitlig bruger på Internettet holder styr på op til 20 digitale nøgler eller passwords. Det er både dumt og dyrt særligt, hvis vi med lidt omtanke kunne få styr på denne udvikling - siger Gert Birnbacher fra FDIH.


Dyre fremtidsudsigter

Mange store funktionsområder - offentlige som private - planlægger i de kommende år at ville bygge nye digital infrastruktur med tilhørende nøgler til afløsning af papir (billet) eller plastikkort teknologi. Dette fører til massive overinvesteringer, et stort spild samt en alt for dårlig udnyttelse. Det præcise tal er svært at angive, men vi taler om tab, der er i størrelsesorden kvarte eller halve Storebæltsbroer. Og det sker fordi private - og også offentlige aktører har behov for at markere sig og skabe synlighed. Og fordi der ikke er tiltro til at, der kan skabes en fornuftig fælles løsning. Man er bange for at bankerne kommer til at stå for stærkt. Men den almindelige dansker og samfundet bliver den store taber, advarer Gert Birnbacher.

FDIH har derfor - i det af regeringen nedsatte Dankortudvalg - foreslået, at vi får sat os ned og set på hvorledes en fælles løsning kan skrues sammen så både bankernes og samfundets interesse kan tilgodeses. En fælles løsning vil spare os for milliarder og prisen for ikke at gøre det synes vi er alt for høj, afslutter Gert Birnbacher.

Gert Birnbacher kan kontaktes på 23 21 26 57


Relevant information

http://www.fdih.net


Pressekontakt


Firma

FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K, Danmark

  77 25 56 01
  20 96 56 67

http://www.fdih.net

Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater