05/03-03
-
Pressemeddelelse
Foreningen for Dansk Internethandel er positiv overfor regeringens Dankortudspil
Handlens hovedmotor Dankortet er truet. Både politisk og teknologisk. Derfor er regeringens seneste udspil om at bevare det gamle Dankort samtidig med, at man giver bankerne mulighed for at udvikle et nyt, det eneste rigtige fastslår FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel).
Det gamle Dankort er den væsentligste nyskabelse inden for handel siden man opfandt "kontanter". Det kan bruges overalt og anvendes af alle og er en succes. Det nye digitale Dankort kan blive den samme solstrålehistorie mener FDIH.
" Det nye Dankort kan bruges til andet end betaling og det er her mange spændende ting vil ske " siger Gert Birnbacher, formand i foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).
"Det nye Dankort med chip har så mange funktioner så vi dårligt kan overskue dem i dag. Men en ting er sikkert. Det bliver danskerens universalnøgle til fremtidens "digitale Danmark". Danmark vil med en fælles og udbredt digital infrastruktur give de andre lande baghjul, når det drejer sig om at udnytte de store investeringer som er gjort i IT udstyr. Både af private og erhvervslivet. Vi vil meget hurtigere komme til at udnytte de digitale forretningsmuligheder som findes. Også på tværs af den offentlige og private sektor", udtaler Gert Birnbacher.
Et fælles kort til fremtiden
"Som noget af det første vil vi kunne have vores digitale underskrift liggende på det nye kort. Men kortet kan i teorien også bruges som rejsekort, brobizz, biografbillet, adgangskort osv.
Der er i princippet ingen grænser for, hvad man kan bruge et moderne chipkort til. Og så kan det nye kort bruges både i den "rigtige" og i den digitale hverdag. For den forretningsmæssige udnyttelse af Internettet er dette et lige så vigtigt skridt som da man i april 1999 frigav Dankort til Handel på nettet - siger Gert Birnbacher
Relevant information
http://www.fdih.net/digsig
Firma
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K,
Danmark
77 25 56 01
20 96 56 67
http://www.fdih.net
Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail
Tilmeld dig her