Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-03   -   Pressemeddelelse

Børnesygdomme i dansk e-handel er ved at forsvinde

Det virker som om børnesygdomme ved dansk e-handel er ved at forsvinde. Forbrugerombudsmandens hjemmeside net-tjek holder løbende øje med status på området og her har over halvdelen af de 22 danske hjemmesider fået gode karakterer, dvs. 5-6 plusser ud af 6 mulige.

"Vi er tilfredse med udviklingen i Danmark, selvom der stadigvæk er alt for mange virksomheder som ikke lever op til lovens krav og forbrugernes forventninger. Men markedspladsen er nu ved at være delt op i et A og et B hold. A- virksomheder er de professionelle som kan drive forretning på nettet. Dem er der heldigvis mange af. De bærer som hovedregel E-mærket. E-mærket er et brancheinitiativ for netop at lære e-handelsvirksomhederne, hvorledes man opfører sig ordentligt så forbrugeren kan handle trygt på et e-mærket site. Her ser vi altså ud til at være på rette vej med at gøre e-butikkerne dygtigere", udtaler Gert Birnbacher.

" Men et net-tjek af 22 danske e-butikker fortæller nok ikke hele sandheden. Vi regner med, at der findes omkring 5000 e-butikker alene i Danmark. Mange er ret små og her kan vi af gode grunde ikke vide hvordan det går. Der kan meget vel være et godt stykke vej endnu inden vi er i mål. Men det skal nu ikke overskygge det faktum at den professionelle danske e-handel har det godt," understreger Gert Birnbacher

Samtidig ligger der et stort potentiale for danske e-butikker i den kommende europæiske grænsehandel. En undersøgelse fra de europæiske forbrugerorganisationer fra denne uge viser, at man som europæisk forbruger kan få svært ved at shoppe over grænserne. Der er både problemer med sprog, levering af varerne samt håndteringen af returvarer. Således er det svært at finde e-butikker, som vil handle med folk fra andre lande og af dem der gør har 1 ud af 3 problemer med leveringen. "Undersøgelsen viser at e-handlen nok er mere national end man skulle forvente. Det er heller ikke underligt, at det indre e-marked ikke fungerer fra start. Den relevante europæiske lovgivning har haltet efter og gjort det svært for virksomhederne. Og en lang række lande i Europa halter desuden bagefter i udviklingen generelt. Men det er da ærgerligt, at den europæiske forbruger bliver ladt i stikken", siger Gert Birnbacher som kommentar til tallene. "Men netop derfor er der på sigt store muligheder for de professionelle danske virksomheder, som har lært at begå sig på nettet. Vores virksomheder er et godt stykke længere oppe af læringskurven end deres europæiske konkurrenter. Og de vil nok udnytte dette forspring, fordi det danske hjemmemarked ikke er stort nok hvis man skal vokse. Så næste skridt for den professionelle danske e-handel må være at slå igennem i Europa " afslutter Gert Birnbacher.

Relevant information

http://www.konsumenteuropa.se/mallar/en/artik


Pressekontakt


Firma

FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K, Danmark

  77 25 56 01
  20 96 56 67

http://www.fdih.net

Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater