03/08-05
-
Pressemeddelelse
Fremtidens boligmarked agerer på internettet
Boligmarkedet er under forandring. Lovgivningen, internettet og den teknologiske udvikling ændrer fundamentalt på den måde, vi handler bolig på. Ikke mindst pga. konjunkturer har de seneste år været gode for mæglere, realkreditinstitutioner og advokater. "De kommende år forventer FDIH en stigende konkurrence på markedet for salg og finansiering af boliger. Det er en naturlig konsekvens at en høj indtjening skærper konkurrencen og tiltrækker nye aktører", indleder FDIHs direktør, Morten Kamper.
Tinglysning er en vigtig og ikke mindst en tidskrævende del af en bolighandel. Hele sommeren har der verseret historier i pressen om, at tinglysningsmyndighederne ikke kan følge med den store efterspørgsel, som der er i øjeblikket. Det er derfor meget positivt, at 20 års diskussion om elektronisk tinglysning langt om længe har ført til handling. Man er nemlig kommet tættere på en enighed om, at boliger bør tinglyses elektronisk. Det vil nedsætte behandlingstiden væsentligt, så tinglysningsmyndighederne igen vil kunne følge med den store efterspørgsel. "På sigt forventer vi også, at der kan opnås store besparelser ved elektronisk tinglysning", siger Morten Kamper.
Internet gør det enklere for købere og sælgere at finde hinanden
Mange sælgere svært ved at se sammenhæng mellem mæglersalæret og den indsats mægleren skal lægge i salget. Denne udvikling betyder dels et stigende pres på mæglersalæret, dels at langt flere boligsælgere kaster sig ud i et salg uden om mæglerne. "Igen har internettet vist sig som en vigtig infrastruktur, da flere og flere sælgere har valgt helt at gå udenom de "fysiske mægler" og i stedet begivet sig ud i det virtuelle boligmarked, hvor køberemnerne befinder sig. Køberne er interesseret i at sammenligne priser og undersøge hele marke-det og det er netop internettets force", afslutter Morten Kamper.
FDIHs konference 23. august tager pulsen på udviklingen og har inviteret de vigtigste aktører på bolig-markedet til at give deres bud på det fremtidige boligmarked. Konferencen henvender sig primært til aktører, der beskæftiger sig professionelt med boligmarkedet.
Relevant information
http://www.fdih.net
Firma
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K,
Danmark
77 25 56 01
20 96 56 67
http://www.fdih.net
Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail
Tilmeld dig her