13/06-06
-
Pressemeddelelse
Døråbner til job for nyledige og ledige med IT-baggrund
FDIH udbyder kursusforløb med fokus på forretningsmæssig videreudvikling af IT-lediges kompetencer i Århus Amt.
Fremtidens IT-ansatte er et uddannelseforløb for ledige med en IT-uddannelse eller erfaring / anden baggrund inden for IT, som ønsker at opgradere sine IT-kompetencer i et forretningsmæssigt perspektiv. Rambøll Management og eVisions Group leverer ekspertice og undervisning indenfor en række forretningsorienterede IT-områder. Der bliver blandt andet sat fokus på elektronisk handel og markedsføring, IT-understøttet projektstyring og eVidendeling.
Jakob Munk Nielsen, chefkonsulent i Rambøll Management, fortæller at, Rambøll Management har fokus på IT branchens ressourcer og derfor gerne deltager i et projekt vedrørende opgradering af kompetencer blandt IT-uddannede.
Martin Nielsen, direktør i eVisions Group, siger, at målet med at bygge forretningsmæssige kompetencer oven på kursisternes egne IT-kompetencer er, at kunne bygge bro mellem teknik og forretning. Ligeledes er målet at fremme kommunikationen og håndteringen af forretningsprocesser, som griber ind i såvel den forretningsmæssige del som den IT baserede del af virksomheden.
Formålet er således at bygge bro mellem de 2 ofte adskilte verdener samt helt generelt at bygge bro mellem kursisten og erhvervslivets behov.
Hermed er der skabt grundlag for et tæt samarbejde med fokus på at få ledige med forskellige IT-kompetencer ansat i jobs indenfor det private erhvervsvsliv såvel som indenfor det offentlige. Og det skal ske gennem en intensiv og målrettet opgradering af IT-kompetencerne, hvor den forretningsmæssige del tænkes ind i fremtidige IT-medarbejderes kompetencer.
Kursets mål er således at ruste fremtidige IT-medarbejdere til også at have forståelse for samt at kunne varetage den forretningsmæssige del af en virksomheds IT-aktiviteter.
Netop krydskompetencer såsom at skabe bro mellem IT/teknik og forretning er en meget efterspurgt kompetence i erhvervslivet i dag, siger projektleder Tine Frandsen, FDIH. Hun tilføjer, at især de indlagte 3 x 4 ugers praktik er med til at skubbe deltagerne i arbejde, såvel de nyledige uden job-erfaring som de øvrige ledige.
Relevante interesserede virksomheder har på denne måde mulighed for at få en deltager i praktik, og fordelen ligger her i at begge parter har mulighed for at se hinanden an inden en eventuel ansættelse. Vi oplever dog ofte, at deltagerne får job inden kurset er helt gennemført, hvilket er meget positivt. Og det har ingen indflydelse på værdien af kurset, idet forløbet er opbygget af moduler, som kan tages uafhængigt af hinanden, afslutter hun.
Kurset er gratis, idet det er finansieret af EU's socialfond. Deltagere optages løbende, næste optag er 19. juni og 31. juli. Det er stadig muligt at tilmelde sig forløbet inden sommerferien.
Yderligere oplysninger hos projektleder Tine Frandsen, telfon 70 20 16 38
Relevant information
http://www.evisions.dk
Firma
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K,
Danmark
77 25 56 01
20 96 56 67
http://www.fdih.net
Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail
Tilmeld dig her