01/08-06
-
Pressemeddelelse
Få ny inspiration til eBusiness i jysk netværksgruppe
FDIH's netværksgruppe trives i det jyske. Gruppen har eksisteret i godt et halvt år, og har i dag 10 medlemmer, som bruger hinanden til faglig sparring og erfaringsudveksling indenfor de fleste områder af elektronisk salg og markedsføring.
Netværksgruppen for Jylland/Fyn vil for eksempel på næste møde diskutere email kampagner samt kampagneoptimering og email-accepter. Det er nemlig noget, som er relevant for alle virksomheder, der har en hjemmeside og/eller driver elektronisk handel. Tidligere har online markedsføring i form af betalt og gratis muligheder været på dagsordenen i gruppen. Og det har været givende for gruppens medlemmer. Medlemmerne fastlægger selv aktuelle temaer.
Gruppen har eksisteret i 7 måneder, og har i øjeblikket 10 medlemmer, hvor såvel enkeltmands virksomheder, som mellemstore og helt store virksomheder er repræsenteret. Deltagernes baggrund og viden om eBusiness er tilsvarende forskellig.
Projektleder i FDIH, Tine Frandsen, mener, at gruppens forskellighed netop er en fordel. Vi kommer rundt om en lang række af emner og udfordringer indenfor eBusiness ud fra vidt forskellige tilgange. Ligeledes forskellige branche tilgange.
Det betyder generelt en mere bred tilgang til eHandel, samt for de fleste nogle helt nye vinkler på eBusiness. Og det kan medføre en meget spændende og værdifuld udveksling af synspunkter og erfaringer.
Gruppen får indimellem besøg af eksterne inputsgivere og oplægsholdere, hvor der fokuseres på konkrete emner. Gruppen har desuden mulighed for at videndele og holde kontakten med hinanden i gruppens online forum mellem møderne.
Tantec: nye ideer til online markedsføring og optimering af hjemmeside.
Luise Bang, Marketing manager, Tantec A/S. Medlem af netværksgruppen.
Jeg arbejder for Tantec A/S, som udvikler og producerer maskiner til overfladebehandling af 2D og 3D plast emner. Tantecs maskiner bliver markedsført og solgt i Europa og USA.
Tantec havde i år besluttet sig for ikke at bruge midler på trykte medier, men i stedet fokusere på hjemmesiden og søgemaskine optimering. Det var blandt andet derfor, at jeg besøgte FDIH's Search Marketing Konference´ i København. På konferencen hørte jeg om en netværksgruppe i Jylland som beskæftigede med e-commerce, web optimering m.m. Da webmarkedsføring/weboptimering er et af mine fokusområder, besluttede jeg mig for at deltage i netværksgruppen. Jeg forventer at kunne udveksle erfaringer og måske i fællesskab finde nye måder at optimere og markedsføre hjemmesider på.
BL - Trading: Videndeling og et spændende program
BL-Trading, ved Bodil H. Lewis, er en ebutik med salg af Toyota symaskiner, strygeudstyr - og nu også vandkunst, granit til haven etc.
Med en nystartet enkeltmandsvirksomhed som arbejdsplads, har jeg oplevet et stort behov for et forum, hvor der kan udveksles erfaringer, og hvor man kan få viden, gode idéer og inspiration til videreudvikling af sin virksomhed.
Når man sidder alene og skal finde løsninger, tænker man tit - hvordan gør andre? Hvem kan jeg spørge? Hvad kunne være en god løsning? Derfor var det yderst relevant for mig at komme med i FDIH´s netværksgruppe for Jylland-Fyn.
Da FDIH har fingeren på pulsen m.h.t nethandel, er der den yderligere gevinst, at der er umiddelbar adgang til at få opdateret sin viden indenfor de problematikker, der er oppe i tiden.
Det er naturligvis op til gruppens deltagere, hvad gruppen skal blive til. Og vi har nu lagt et yderst interessant program for de næste møder, samt en køreplan for at invitere relevante fagpersoner som oplægsholdere - så min forventning er, at netværksgruppen blive et inspirerende sted for videnopsamling, videndeling, erfaringsdeling, diskussion af tendenser i tiden, diskussion af generelle og særlige problemer og meget mere!
Netværksgruppen er åben for nye medlemmer
Projektleder Tine Frandsen, FDIH, fortæller, at gruppen forventes at ekspandere i de kommende måneder, og der er åbent for nye medlemmer.
Yderligere oplysninger om netværksgruppen fås hos FDIH, The Danish eBusiness Association, Projektleder Tine Frandsen, email: tif@fdih.net, tlf.: 70 20 16 36 eller web: www.fdih.net.
Relevant information
http://www.fdih.net
Firma
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K,
Danmark
77 25 56 01
20 96 56 67
http://www.fdih.net
Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail
Tilmeld dig her