20/03-07
-
Pressemeddelelse
Brancheforeningen FDIH vil hjælpe e-iværksættere til radikalt bedre resultater
Iværksætterlysten på nettet blomstrer som aldrig før. Branchen gennemlever i disse år et veritabelt boom. Nu sætter Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) fokus på opstartens udfordringer og muligheder med et inspirationsseminar, der skal give et velment spark til ambitiøse e-iværksættere. Der er konkrete råd til alle, der ønsker et dramatisk løft af omsætning og udbytte. Fra de hjemmegående forældre, der supplerer indkomsten med en lille online butik, til etablerede virksomheders ambitiøse eHandel satsninger.
Hver måned opstår i hundredvis af nye netbutikker. Alene i 2006 tilmeldte 2.200 nye butikker sig dankortordningen hos PBS, og brancheforeningen FDIH er derfor klar med et seminar, der skal inspirere iværksætterne og styre dem uden om de værste faldgruber. Med en direkte og håndfast tilgang, fortælles om mulighederne for at øge omsætning og udbytte med enkle midler.
Dagens oplægsholdere har selv haft eHandelens konkrete udfordringer inde på livet.
En overgang arbejdede de faktisk sammen om portalen Jubii's PR-indsats.
Martin Thorborg, forfatter, direktør, notorisk e-entreprenør og stifter af bl.a. Jubii og Spamfighter, giver klar besked om myter og sandheder i online-handel. Martins bog, E-pusher, er blevet modtaget med kyshånd af danske iværksættere. I sit oplæg uddyber Martin bl.a. en række af de bedste tips til en forbedret onlineforretning. En kundeorienteret salgstilgang efter Thorborgs model giver resultater for helt nye netbutikker, såvel som store velanskrevne e-virksomheder.
Således fortæller, Jørgen Balle Olesen, fra den største danske web-boghandel, Saxo, om radikalt forbedret omsætning efter implementeringen af den praktiske rådgivning:
"Martin Thorborg har været utrolig behjælpelig med gode råd og tips. Vi har blandt andet drøftet indkøbsprocessen, som jo er helt central for en internetbutik som vores. Efter at have implementeret en række af Martins anbefalinger steg konvertionsraten - altså andelen af besøgende, som ender med at købe - i løbet af en måneds tid med over 50 %. Og vi er endda langt fra færdige med ændringsprocessen!
Der er slet ikke tvivl om, at Martin Thorborg efter mange års erfaring med internethandel ved, hvad han taler om. Så det er bare med at slå ørerne ud"
Martin Thorborg suppleres på seminaret af Rasmus G. Kristensen, partner og direktør Integral/PR, og tidligere kommunikationschef for bl.a. Jubii. Han fortæller om PR- og guerillamarkedsføring for onlinebaserede virksomheder. Rasmus, der i dag rådgiver en række firmaer i sammenhængende markedskommunikation og PR, beretter om vigtigheden af at identificere virksomhedens kernehistorie og sikre sammenhæng i kommunikationen til kunderne for at maksimere udbyttet af de ressourcer, der investeres i markedsføring og PR. Desuden gives gode idéer og eksempler på konkrete cost-effektive tiltag.
Direktør i FDIH, Morten Kamper:
"Det er glædeligt at se den enorme entusiasme og vækst blandt e-handlende. Vi håber på at blive en værdifuld sparringspartner for alle vore nye kolleger, som vi har været det for branchen siden 1997. Derfor sætter vi gang i initiativer som dette, så nyetablerede netbutikker får mulighed for at få en god start.
Vi har sikret nogle meget kompetente og efterspurgte oplægsholdere, der helt sikkert kan bidrage med værdifuld indsigt i de discipliner, der skal til for at begå sig i markedet. Det gælder mindre butikker med beskedne budgetter, såvel som større erhvervssatsninger på e-handelsområdet"
Seminaret foregår den 26. april 2007 kl. 13:30 - 17.00 i de nye lokaler hos IT-universitet i København. Tilmelding sker via www.fdih.net
Relevant information
http://www.fdih.net
Firma
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K,
Danmark
77 25 56 01
20 96 56 67
http://www.fdih.net
Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail
Tilmeld dig her