Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/04-08   -   Pressemeddelelse

FDIH byder velkommen til tre nye bestyrelsesmedlemmer

FDIH afholdt den 3. april 2008 generalforsamling, hvor der blev konstitueret en ny bestyrelse og budt velkommen til tre nye bestyrelsesmedlemmer.

De nye bestyrelsesmedlemmer i FDIH:
Allan Christiansen, adm. direktør i TELMORE A/S
Niels Ralund, medejer af DVDOO A/S
Lisbeth Valther Pallesen, koncerndirektør i LEGO System A/S

Claus Hjorting, der blev genvalgt til formand for FDIH, byder de nye medlemmer af bestyrelsen velkommen: "Det er en glæde for mig, at FDIH er i stand til at tiltrække personer med stor indsigt fra nogle af Danmarks førende virksomheder nationalt og internationalt og jeg glæder mig over, at vi i den samlede bestyrelse stadig har de personer, der kan bidrage til at flytte FDIH markant fremad i de kommende år".

FDIHs nye næstformand er Max Riis Christensen, adm. direktør i TrendyBaby Nordic A/S.

Nyt bestyrelsesmedlem med mere end 20 års erfaring:
Som nyt bestyrelsesmedlem og med hans mere end 20 års erfaring inden for udvikling og salg af online-/internetbaserede løsninger og hans generelle købmandsmæssige tilgang til tilværelsen, håber Niels Ralund, medejer af DVDOO A/S, at han kan være med til at styrke FDIH generelt. Videre siger han:
"Mit primære fokus vil dog være netbutikkernes generelle vilkår, da jeg af erfaring ved, hvor meget selv små forskydninger i det eksterne omkostningsbillede kan påvirke succes og overlevelsesmuligheder hos primært vore mindre medlemmer. Ved at tage dette fokus håber jeg også herigennem, at kunne være med til at styrke medlemstilgangen hos FDIH. Der er for mig at se et stort medlemspotentiale i de mange mindre netbutikker, der konstant vokser frem, men for disse er "value for money" altafgørende".

Nyt bestyrelsesmedlem ser frem til bestyrelsesarbejdet:
Handel på internettet vokser og vokser i betydning. Som nyt bestyrelsesmedlem glæder Allan Christiansen, administrerende direktør i TELMORE, sig til at bidrage den fortsatte udvikling, så det både er trygt for forbrugerne og attraktivt for forretningerne. Han siger videre:
"Jeg brænder for at medvirke til at flytte handel fra de fysiske butikker over til online handel. FDIH har en innovativ kultur, hvor nye spændende områder for internethandel fremdyrkes. Her er jeg sikker på, at min baggrund fra TELMORE kan bidrage positivt".

Den nye bestyrelse i FDIH:
Claus Hjorting, advokat i Nykredit (formand)
Max Riis Christensen, adm. direktør i TrendyBaby Nordic A/S (næstformand)
Per Rasmussen, adm. direktør i eCapacity
Ernst Eskildsen, afdelingsdirektør Kunderelationer i Aarstiderne A/S
Bengt Sundstrøm, stifter, ejer og bestyrelsesformand i Lauritz.com A/S
Lars Toftgaard, Vice President i Danisco IT, Danisco A/S
Jeppe M. Jensen, direktør i Billetlugen A/S
Peter Nyemann, direktør i DM Partner A/S
Allan Christiansen, adm. direktør i TELMORE A/S
Niels Ralund, medejer af DVDOO A/S
Lisbeth Valther Pallesen, koncerndirektør i LEGO System A/S

FDIH har i dag flere end 250 medlemmer:
FDIHs medlemmer spænder vidt fra rene netbutikker som Aarstiderne.com, Interflora og TELMORE over banker som Danske Bank, Skandiabanken og Middelfart Sparekasse til større koncerner som VELUX, TDC og Danisco. FDIH er en 100 % medlemsfinansieret interesseorganisation, der dagligt rådgiver deres medlemsvirksomheder om forretningsmæssig brug af internettet og bidrager med kompetenceudvikling.

Relevant information

http://www.fdih.net


Pressekontakt


Firma

FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K, Danmark

  77 25 56 01
  20 96 56 67

http://www.fdih.net

Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater