Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/11-08   -   Pressemeddelelse

Serverskift hos DIBS rammer netbutikker hårdt

Flere netbutikker er hårdt ramt af, at deres betalingsløsning fra DIBS ikke fungerer. Det er meget uheldigt på denne tid af året, hvor ikke mindst julehandelen for alvor har taget fart for mange netbutikker, og derfor vækker både problemet og tavsheden hos DIBS dyb undren hos FDIH.

Problemet viser sig ved, at det enten går meget langsomt med at gennemføre betalinger, eller kunden bliver simpelthen "smidt af". Blandt de nethandlende, der er ramt er DSB, Billetlugen og tøjforretningen Smartguy.

- Netbutikker med DIBS betalingsløsning befinder sig en utilfredsstillende situation, hvor de både har klager, mister kunder og omsætning. Taberne er butikkerne og forbrugerne. Forbrugerne oplever at de bliver smidt af - det betyder usikkerhed, de prøver igen, de ringer til butikkerne og klager så telefonerne gløder, og søger over mod andre butikker, siger FDIHs direktør Morten Kamper.

Netbutikkerne kritiserer DIBS for ringe kommunikation, ringe support og en fornemmelse af, at DIBS ikke gør nok for at løse problemet.

"Det er katastrofalt med et nedbrud midt på dagen. Hvorfor har DIBS ikke foretaget flytning i nattetimerne i stedet. Nu oplever jeg virkelig, at julehandel er i gang - betalingsløsningen er gået ned," lyder det galgenhumoristisk fra direktør Nicolai Kjærgaard fra Smartguy.dk

"Problemet er opstået, da DIBS valgte at flytte hostingcenter i denne uge. I FDIH forstår vi simpelthen ikke, at DIBS vælger at kaste sig ud i så stor en teknisk øvelse umiddelbart inden årets travleste måneder, " siger Morten Kamper, FDIH, og tilføjer:
" Selvfølgelig kan der ske fejl, men det må ikke give så mange problemer, og at man ikke har en fall-back løsning klar, endsige informerer ordentligt om problemerne virker fuldstændigt uforståeligt."

DIBS udsendte en kort besked - på engelsk - til kunderne fredag formiddag med beskrivelse af problemet. Yderligere information kommer først, når DIBS har en løsning klar - "om kort tid".

Relevant information

http://fdih.net


Pressekontakt


Firma

FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K, Danmark

  77 25 56 01
  20 96 56 67

http://www.fdih.net

Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater