Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/04-09   -   Pressemeddelelse

Dankortet har 10 års fødselsdag på nettet

PBS' direktør Peter Max købte den 9. april 1999 en buket blomster hos Interflora til erhvervsminister Pia Gjellerup som tak for ændringen af betalingskortloven.

Blomsterkøbet var startskuddet til, at nethandel i Danmark for alvor fik fart på, så danskerne i dag har førertrøjen som et af verdens mest nethandlende folk.

Ikke kun fordi buketten blev bestilt via internettet, men fordi det var første gang, at et netkøb blev betalt med Dankort.

"Vi er glade og stolte over Dankortets succes - også til netbetalinger. Loven gav mulighed for kortbetalinger, og det øgede tilliden og lysten til at bruge nethandel, at danskernes foretrukne betalingsmiddel, Dankortet, kunne bruges på nettet," siger Jens Damgaard, salgsdirektør for kort hos PBS.

Dankortet har en ubestridt førsteplads som betalingsmiddel til netkøb. Det første år blev der foretaget 87.688 betalinger med Dankort på internettet, i 2001 rundede netbetalinger med Dankort en million, og i alt er Dankortet blevet brugt over 125 millioner gange til netbetalinger siden det første køb.

Allerede den første dag var 20 butikker klar til netbetalinger med Dankort, og det første køb betalt med kortet var en buket fra Interflora til ministeren.

"Dankortbetalingen i 1999 markerer et vendepunkt for brugen af nettet som salgskanal. Interflora har ligesom nettet udviklet sig, så vores produktsortiment og serviceydelser online omfatter både chokolade, vin, specialiteter og selvfølgelig blomster. Og så kan kunderne via hjemmesiden få registreret mærkedage, så de huskes på fødsels- eller bryllupsdage, siger markedschef Jan Oppermann fra Interflora.

"Dankortet spiller en central rolle for udbredelsen af nethandel i Danmark, der i dag er blandt de førende nationer inden for nethandel," konstaterer direktør Morten Kamper fra FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel.
"Den teknologiske udvikling, fx inden for mobiltelefoner, vil utvivlsomt skabe nye og spændende betalingsløsninger, men vores forspring i dag giver PBS og andre udbydere af betalingsløsninger et bedre afsæt for at udvikle fremtidens online betalingsløsninger."

10 års fødselsdagen markeres af FDIH med en fødselsfest på IT-Universitetet den 15. april, hvor en lang række udbydere er inviteret til i korte indlæg at præsentere deres bud på fremtidens betalingsløsninger.
Der bliver i anledning af fødselsdagen serveret lagkage, sodavand og en sandwich.

Yderligere informationer pressechef Søren Winge, PBS, tlf. 44 89 26 35, markedschef Jan Oppermann, Interflora, tlf. 40 14 60 08 eller direktør Morten Kamper,FDIH, tlf. 40 63 56 02.

Relevant information

http://www.fdih.net


Pressekontakt


Firma

FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K, Danmark

  77 25 56 01
  20 96 56 67

http://www.fdih.net

Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater