30/09-10
-
Pressemeddelelse
Billigere for e-butikker at modtage internationale kort
FDIH og Swedbank indgår aftale: Billigere for e-butikker at modtage internationale kort
FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel har med en ny aftale gennem Swedbank Card Services gjort det billigere for medlemmerne at modtage betaling med internationale betalingskort.
Bedre likviditet med afregning efter 2 bankdage
Aftalen med Swedbank Card Services giver FDIHs medlemmer adgang til særlige attraktive priser og vilkår, når gæsterne betaler med internationale betalingskort, såsom VISA, MasterCard, Eurocard, VISA Electron og Maestro. Kortomsætningen udbetales til medlemmet efter kun 2 bankdage og uden betaling af factoringafgift. Den hurtige afregning på kun 2 bankdage giver forbedret likviditet, der afspejles direkte på den enkelte e-handlendes kassekredit.
Typisk oplever e-butikker i dag indløsningsaftaler med en standard afregning på 28 bankdage eller 7 bankdage, hvis man er villig til at betale en såkaldt "factoringafgift". Den nye aftale med Swedbank Card Services giver således en hurtigere udbetaling, der styrker likviditeten.
"Vi er rigtigt glade for aftalen. Lavere omkostninger for e-butikkerne er en mærkesag for FDIH, og vores aftale med Swedbank sikrer, at FDIH-medlemmer nu kan få reduceret deres omkostninger, når de modtager internationale betalingskort," siger Annette Falberg, adm. direktør i FDIH.
Swedbank Card Services udvikler kortmarkedet
Swedbank Card Service har skærpet konkurrencen for kortindløsning og har derved sat skub i udviklingen af det danske kortmarked ved at fremme anvendelsen af alle slags betalingskort. Swedbank Card Services vil fortsætte med at skabe en fordelagtig situation for forretninger samt forbrugere i Danmark.
"Siden vi lancerede Swedbank Card Services i Danmark sidste år, har vi oplevet en stor interesse for vores produkter, og det tror jeg især skyldes, at vi er kommet med et godt og seriøst alternativ til de tilbud, som ellers er på markedet" siger Morten Kolind, Vice President for Swedbank Card Services i Danmark, og fortsætter:
"Vi er meget glade for samarbejdet med FDIH, som sikrer, at en bred vifte af e-butikker kan få glæde af de nye attraktive vilkår, til fordel for både kunder og e-butikker."
For yderligere information, kontakt venligst:
FDIH -Foreningen for Distance- og Internethandel
Adm. direktør Annette Falberg
Tlf. +45 7225 5606
Mobil + 45 2240 8803
E- mail: afa@fdih.net
Swedbank Card Services - Danmark
Morten Kolind, Vice President
Telefon: + 45 88 97 90 31
Mobil: + 45 28 57 27 54
E-mail: morten.kolind@swedbank.dk
Om Swedbank Card Services
Swedbank Card Services henvender sig til alle virksomheder - store som små - der sælger varer eller serviceydelser via fysiske forretninger eller via Internet, og som ønsker, at deres kunder skal kunne betale med internationale betalingskort som VISA eller MasterCard.
Swedbank Card Services tilbyder hurtig afregning efter kun 2 bankdage - dette medfører en forbedret likviditet hos forretningerne.
Bruttoafregning af den samlede kortomsætning uden fradrag af omkostninger, som først faktureres måneden efter salget
Swedbank Card Services tilbyder lavere priser, som fastsættes individuelt baseret på fakta om den enkelte forretning.
Kortindløsning via Swedbank Card Services påvirker ikke brugen af Dankort, da Swedbank Card Services bruger samme terminaler og samme infrastruktur.
Læs mere om Swedbank Card Service på swedbank.dk/cardservices
Om Swedbank
Swedbank Card Services AB er et datterselskab 100 % ejet af Swedbank AB og er med en markedsandel på mere end 55 % i Sverige - og med betydelige volumener i resten af Norden og i de baltiske lande - markedsførende indenfor kortindløsning.
Swedbank er en af de største banker i Norden og i de baltiske lande. Samlet har Swedbank ca. 9,4 millioner privatkunder og ca. 534.000 erhvervskunder, der betjenes af ca. 18.000 ansatte fordelt på mere end 600 kontorer overvejende i de nordiske og baltiske lande.
Læs mere om Swedbank på www.swedbank.dk
Om FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel
FDIH er interesseorganisation for virksomheder, der med fokus på e-handel arbejder professionelt og forretningsmæssig med internet.
Vi har fokus på at styrke både virksomhedens og den enkelte medarbejders kompetencer inden for alle aspekter af e-handel. Det gør vi gennem netvæørkssamarbejde, seminarer og konferencer. FDIH står også bag E-handelsprisen.
Derudover arbejder vi for at forbedre vilkårene for e-handel via kontakt til pressen, myndigheder, organisationer og politikere.
Medlemmer af FDIH får en række fordele i deres daglige virke i form af rådgivning via HelpDesks inden for jura, skat, moms og HR. Ligesom FDIH indgår fordelagtige brancheaftaler med leverandører og derigennem minimerer medlemmernes omkostninger.
Læs mere på www.fdih.net
Relevant information
http://www.fdih.net/medlemsfordele/indloesnin
Firma
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K,
Danmark
77 25 56 01
20 96 56 67
http://www.fdih.net
Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail
Tilmeld dig her