21/11-01
-
Pressemeddelelse
FDIH advarer: Behovet for en IT-politik er stærkt overdrevet
FDIH har ved flere lejligheder markeret, at man skal passe på med at overdrive behovet for selvstændige IT-politiske initiativer. De mange erhvervsorganisationer som råber i kor om IT minister og handlingsplaner bør besinde sig og udvise større omtanke og ansvarlighed.
"FDIH mener som udgangspunkt, at vi har et markedsbaseret system, der kan klare en stor del af udfordringen ved den digitale omstilling. Hvis der er behov for regulering, skal man forsøge at lade parterne klare det indbyrdes. Ligesom man gør det på arbejdsmarkedet. Det er smidigt og ubureaukratisk og hedder selvregulering", siger Gert Birnbacher, formand for FDIH.
"Herudover er der ikke meget politik på IT- og Internetområdet. Den politik der er brug for, for at stimulere den kommercielle udnyttelse af Internet, handler om helt andre ting. Her taler vi fx. om generel rammelovgivning. Udover skattepolitik er det konkurrencelovgivning eller lovgivning om beskyttelse af ophavsret og lignende. Her ligger de virkelige stopklodser for, at Danmark kan blive verdensmester i at udnytte Internet kommercielt", uddyber Gert Birnbacher.
"Den nye borgerlige Regering kan derfor med sindsro koncentrere sig om disse områder og om at digitalisere den offentlige sektor. Det sidste er en stor og væsentlig udfordring, som man bør fokusere kræfterne på og så glemme alt om IT-fyrtårne og den slags ", afslutter Gert Birnbacher.
Relevant information
http://www.fdih.net
Firma
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K,
Danmark
77 25 56 01
20 96 56 67
http://www.fdih.net
Modtag nyheder fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel på mail
Tilmeld dig her