19/09-09
-
Pressemeddelelse
FDIM fik nedlagt fogedforbud mod AidOnline
Fogedretten nedlagde i dag fogedforbud mod AidOnlines virke, og dermed har FDIM vundet en principiel sejr i kampen mod AidOnline.
"Afgørelsen faldt ud som vi havde håbet og forventet. Det er en principiel afgørelse, da netop bannerannoncer er det vigtigste indtægtsgrundlag for netmedierne og dermed grundlaget for, at der overhovedet findes netmedier," siger Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM.
AidOnline lancerede i juni et system, hvor man ved at downloade et program udskiftede netmediernes bannerannoncer med andre bannerannoncer. En del af indtægterne for de bannerannoncer brugerne fik vist gik i stedet til en række hjælpeorganisationer, mens 20 procent tilfaldt AidOnline selv.
De 12 hjælpeorganisationer, der var i samarbejde med AidOnline fra begyndelsen faldt hurtigt fra, da de vurderede at metoden som AidOnline benyttede ikke var i orden. FDIM valgte dog alligevel at fastholde fogedforbudssagen, da hele fundamentet for AidOnline efter foreningens vurdering var i strid med god markedsføringsskik.
"Vi glæder os over fogedforbuddet, som en gang for alle slår fast at AidOnlines metode er i strid med lovgivningen," siger Morten Helveg Petersen.
Relevant information
http://www.fdim.dk