Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/05-10   -   Pressemeddelelse

Sundhedsstyrelsen den store vinder ved DIA10

Stop før fem, lød sloganet for Sundhedsstyrelsens kampagne, der skulle få unge mennesker til at drikke mindre. Kampagnen virkede på alle måder, og torsdag aften blev den præmieret dog ikke med fem, men med tre priser ved prisuddelingen Danish Internet Award - DIA10. Prisuddelingen blev holdt for syvende år i træk af Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) i samarbejde med Huset Markedsføring.

Kampagnen kørte som sidste års Uge 40-kampagne, og den henvendte sig direkte til målgruppen ved blandt andet at inddrage dialog på Facebook mellem Mikkel, der havde fået for meget og drikke, og nogle piger, som endte med at slette Mikkel som ven, da han med alkohol i blodet blev lidt for nærgående.

"Effektiviteten og kreativiteten var ganske enkelt imponerende. Ligesom målgruppeforståelse, modernitet, nyskabelse, layout og alt det andet også var umuligt at sætte en finger på. Og at kampagnen havde skabt så markant effekt på kun én uge, er ganske simpelt uovertruffent," hed det blandt andet i juryens begrundelse for hvorfor kampagnen vandt Årets Internet Award, der er hovedprisen.

Ud over året pris vandt kampagnen også Effektpris Mediavalg, der præmierer den kampagne, der har opnået den bedste effekt ud og Cross Media prisen, der præmierer den kampagne, der bedst udnytter de forskellige medier i samspil med internettet.
Bureauerne bag "Stop for 5-kampagnen" var det kreative bureau TBWA og mediebureauet Mediabroker. Begge bureauer vandt desuden titlen som henholdsvis ?Årets Kreative Bureau? og "Årets Mediebureau".

Ny pris til kreative studerende
For første gang uddelte DIA en pris til studerende på kreative skoler. DE studerende blev stillet opgaven at lave en digital kampagne for Børnehjælpsdagen. Der kom ti indstillinger og vinderne blev Camilla Skov og Nuttaphon Jindakum, der læser på Mediehøjskolen.

"Vi ønsker at sætte fokus på morgendagens kreative, der skal udvikle kampagne i den digitale fremtid. Derfor har vi valgt at lave en særlig pris, der kan sætte fokus på hvad der rører sig ude på skolerne. Vi håber at ungdomskategorien kan blive en institution på samme måde som DIA er det," siger Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM.

DIA Future er udviklet i samarbejde med det digitale bureau Plant.

Kompetent jury bag DIA-vinderne
Vinderne blev udvalgt blandt 210 indstillede kampagner af en jury bestående af 17 personer fra både annoncører, medier, mediebureauer og kreative bureauer. I spidsen for juryen var Claus Skytte, der er kreativ strateg i bureauet We Love People.

"Internettet er et new media, der er blevet voksen. Det betyder på den ene side, at nu også de "gamle" reklamebureauer kan være med og skabe gennemslagskraftige kampagner baseret på de klassiske dyder som gode historier, flot fortalt. På den anden side må vi ikke glemme vækstlaget og fremtiden, og derfor efterspørger jeg en New Tech pris, der handler om at hædre nytænkning, nysgerrighed og teknologisk optimisme, uden så megen skelen til gammeldags reklamehåndværk," siger Claus Skytte.

Flere priser
Udover "Stop før 5" blev der uddelt priser til følgende kampagner:

Effektpris Søgeord: Momondo Rejsesøgemaskine
Bureau: Deducta Online Marketing
Bureauet blev derudover kåret som "Årets Search Marketingbureau"

Effektpris Dialog: Danske Bank: Bedre bank ? mening og handling
Kreativt bureau: Zupa og &Co
Mediebureau: Mediacom

Kampagnesiteprisen: Børn og unge i voldsramte familier: Hit The Bitch
Kreativt bureau: Se Mor! og Mantra
Mediebureau: Carat

Rich Media Prisen: Jabra: Jabra Halo
Kreativt bureau: Zupa
Mediebureau: Poets & Plummers og Havas Media

Bannerprisen: Red Barnet: Strik en hue
Kreativt bureau: Kommunikationsbureauet København og Vertic Portals

Se samtlige nominerede, vinderne og juryen på http://www.dia10.dk

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM, telefon 27 83 46 02 eller
Juryformand Claus Skytte, We Love People, telefon 25 10 96 12

Relevant information

http://www.fdim.dk


Pressekontakt


Firma

FDIM
St. Kongensgade 10
1264 København K, Danmark

  27 83 46 03

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra FDIM på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater