Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-10   -   Pressemeddelelse

FDIM klar med forpremiere på web-tv måling

Forpremiere på ny ugentlig måling giver mulighed for at se, hvor meget web-tv danskerne ser på udvalgte danske internetmedier.

Så kan der for første gang sættes officielle tal på forbruget af web-tv i Danmark. FDIM er nu klar med første udgave af deres nye måling, der fremover giver mulighed for at se, hvad der hitter, og hvem der er størst, når det gælder tv på nettet.

"Web-tv har udviklet sig til en selvstændig mediekanal for mange. Derfor er det vigtigt at få en fælles måling, så vi fremadrettet kan se, hvor mange der benytter sig af web-tv, og ikke mindst hvem det er i demografisk forstand," siger Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM.

"Vi præsenterer derfor i dag en forpremiere for at få endnu flere medier med og for at stimulere interessen for videreudviklingen af målingen."

Den første måling for uge 24 2010 blandt pionererne, der deltager i målingen, viser, at dr.dk er størst på web-tv, forfulgt af tv2.dk, ekstrabladet.dk og derefter bt.dk, sporten.dk og berlingske.dk.

FDIMs måling viser i første omgang antal visninger og den samlede tid på den enkelte kanal. Næste skridt bliver at sætte demografi på, så FDIMs medlemmer kan gå dybere i, hvilke typer brugere de har. På samme måde som de kan i dag på deres website med FDIMs måling. Det er Gemius, der måler web-tv for FDIM.

"Web-tv er i hastig vækst, så vi er glade for at kunne præsentere en forpremiere på resultattavlen for, hvor meget det bliver brugt," siger Gregers Wedell-Wedellsborg, der er formand for web-tv arbejdsgruppen hos FDIM og direktør i TV 2 NET.

"Al erfaring viser, at officielle brugertal skærper mediernes konkurrencelyst, og vores mål er nu at få så mange medier med som muligt og derefter løbende raffinere og videreudvikle tallene," siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

"Web-tv har et stort kommercielt potentiale, siger Henrik Dyring," chefkonsulent i DRRB

"Fra annoncørernes og mediebureauernes side ser vi dette som et vigtigt første skridt i retning af at skabe god dokumentation, og vi ser frem til den videre udvikling".

"Vi vil gerne have alle med, der tilbyder web-tv på deres site eller som selvstændig kanal, og derfor er vi i gang med at præsentere muligheden for relevante virksomheder både inden- og udenfor FDIMs medlemskreds," siger Morten Helveg Petersen.

I arbejdsgruppen for web-tv sidder FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier), Gemius, DRRB (Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening), DR, TV 2, Ekstra Bladet og Berlingske Media.

De to web-tv lister kan ses her.

Kontaktoplysninger:
Morten Helveg Petersen, tlf. 27 83 46 02
Gregers Wedell-Wedellsborg, tlf. 22 18 30 23

Relevant information

http://www.fdim.dk


Pressekontakt


Firma

FDIM
St. Kongensgade 10
1264 København K, Danmark

  27 83 46 03

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra FDIM på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater