Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/02-11   -   Pressemeddelelse

Personalestyrelsen vælger MatchWork til Job-i-Staten

Personalestyrelsen lancerer i 2011 et nyt Job-i-Staten. Opgaven har været i udbud, de indkomne tilbud er blevet vurderet, og Personalestyrelsen har nu underskrevet kontrakt med MatchWork.

Bedste løsning for brugerne
Det bliver MatchWork som skal levere statens nye fælles job portal. MatchWork er valgt, fordi virksomheden samlet set tilbyder den bedste løsning for brugerne. Derfor vil det nye Job-i-Staten.dk blandt andet kunne tilbyde det nyeste inden for søgefunktionalitet, brugeroplevelse, integration til sociale medier, design muligheder og back office support muligheder.

Mikkel Plannthin, kontorchef i Personalestyrelsen, udtaler:
"Vi er glade for at kunne tilbyde et helt nyt Job-i-Staten.dk, som giver arbejdspladserne endnu bedre muligheder for employer branding, og jobsøgende for at søge blandt alle opslåede stillinger på statslige arbejdspladser ét sted."

Torben Dyhr, administrerende direktør for MatchWork, udtaler:
"Vi er stolte og glade for statens valg af MatchWork som leverandør til det nye Job-i-Staten.dk, og vi ser frem til at fortsætte det mangeårige gode samarbejde med Personalestyrelsen. Vi glæder os til nu at levere Job-i-Staten på MatchWorks nye Enterprise teknologiplatform."

Ny jobportal i 2011
Personalestyrelsen og MatchWork har underskrevet kontrakt og begynder nu arbejdet omkring etablering og levering af det endelige job site.

Job portalen er planlagt til levering inden sommerferien 2011.

Kontakt
For yderligere oplysninger om Job-i-Staten kontakt: Margit Damgaard Bostrøm, tlf. +45 33 95 47 66.

MatchWork:
MatchWork er en af de førende udbydere af Job Portal løsninger i Enterprise segmentet med den nye Enterprise platform baseret på de nyeste og mest avancerede teknologier som eksempelvis SiteCore CMS, Microsoft FAST søgemaskinen og .NET udviklingsplatform. MatchWork har en betydelig markedsandel i Europa med egne operationer i Skandivanien Tyskland og UK. Andre regioner er støttet gennem vores forhandler netværk. Mere information kan findes på: www.matchwork.com. I Danmark driver MatchWork ud over www.Job-i-Staten.dk også www.ofir.dk, www.jobfinder.dk og www.jobworld.dk.

Relevant information

http://www.fdim.dk


Pressekontakt


Firma

FDIM
St. Kongensgade 10
1264 København K, Danmark

  27 83 46 03

http://www.fdim.dk

Modtag nyheder fra FDIM på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire