Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/09-10   -   Pressemeddelelse

FDM tester og guider til vinterens bedste dæk

Vælg et vinterdæk der klarer sig godt på våd vej og gå evt. ned i dækstørrelse, lyder rådet fra FDM, som har testet 28 vinterdæk.


Tre måneder med kuldegrader, store mængder sne og glatte veje, sendte først på året adskillige bilister på glatis. Lær derfor at sidste vinters strenge vejr, og skift bilens 'sommersko' ud med noget mere 'fornuftigt fodtøj' mens tid er, lyder rådet fra FDM, der har testet 28 vinterdæk.

"Vinterdæk handler ganske enkelt om sikkerhed og fremkommelighed. Så med mindre man kan lade sin bil stå de dage, hvor der er vinterføre, bør man skifte fra sommer- til vinterdæk i vintermånederne," siger bilteknisk redaktør på FDMs medlemsblad Motor, Søren W. Rasmussen.

I den nye test er fokus lagt på to dækstørrelser - 15- og 17-tommer. Mens de i alt 15 testede dæk i 15-tommer gruppen generelt klarer sig godt, viser testen omvendt, at det er svært at kombinere et stort 17-tommer dæk med et vinterdæks gode egenskaber. Tre af gruppens 13 dæk klarer sig så ringe, at de ikke kan anbefales.

"Er ens bil godkendt til det, kan det derfor være en god idé at skifte de store sommerdæk ud med vinterdæk, der er et nummer mindre. Bag rattet vil man ikke mærke den store forskel på tør vej, men i vinterføre er egenskaberne ofte bedre. Og så er der tilmed penge at spare," siger Søren W. Rasmussen.

Det fremgår bl.a. af bilens instruktionsbog, hvilke dækstørrelser den er godkendt til. Er man i tvivl kan også spørge sin dækforhandler, ligesom FDM-medlemmer altid kan kontakte FDMs rådgivning.

FDM påpeger desuden, at dækkene i testen er målt ud fra deres egenskaber i forskelligt vinterføre. Derfor er det ikke altid, at den samlede testvinder er det rigtige dæk til ens behov. Man bør derfor nærlæse delresultaterne.

"Nogle dæk er rigtig gode til sne andre til is. Med da den danske vinter typisk byder på sjap og våde veje, anbefaler FDM som udgangspunkt vinterdæk, der klarer sig godt på våd vej," siger Søren W. Rasmussen.

Få flere gode råd om dæk og se, hvordan du skifter dem på www.FDM.dk/daek.
På www.FDM.dk kan du desuden læse hele vinterdæktesten, som Motor også bringer i sit oktobernummer.

For videomateriale af omtalte vinterdæktest kontakt FDM presse og kommunikation.

Relevant information

http://www.fdm.dk


Pressekontakt


Firma

FDM - Forenede Danske Motorejere
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67
  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.dk

Modtag nyheder fra FDM - Forenede Danske Motorejere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater