Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/11-10   -   Pressemeddelelse

Kineserbil dumper i kollisionstest - igen

Kinesisk bilindustri er endnu langt fra at kunne levere høj sikkerhed, viser årets sidste Euro NCAP-kollisionstest. Til gengæld er der fem stjerner til Årets Bil i Danmark 2011.

Kinesisk bilindustri buldrer derud af, men når det gælder sikkerhed, har den langt igen. I hvert fald hvis man ser på kinesiske Landwinds CV9. Multibilen dumper med et brag i årets sidste kollisionstest fra Euro NCAP, hvor den kun opnår to ud af fem stjerner. Et usædvanligt ringe resultat. Selv elementært sikkerhedsudstyr som antiskrid-systemet ESC og gardinairbags er helt fraværende.

"Der er ikke første gang, Landwind falder igennem. For fem år siden brød en af deres firehjulstrækkere fuldstændig sammen i en test udført af FDMs tyske søsterklub, ADAC, hvorefter fabrikken stak halen mellem benene. Lad os håbe, at de andre kinesiske bilproducenter kan gøre det bedre, når de første kinesisk producerede biler dukker op i Danmark," siger den danske repræsentant i Euro NCAP og bilteknisk redaktør på Motor, Søren W. Rasmussen.

Anderledes godt klarer Årets Bil i Danmark 2011 sig. Både fem- og syvpersoners udgaven af Ford C-Max opnår fem stjerner i testen.

"Fem stjerner klæder naturligvis Årets Bil i Danmark 2011, men resultatet kommer ikke som den store overraskelse og understreger blot Fords i forvejen høje standard, når det gælder sikkerhed," siger Søren W. Rasmussen.

En anden bil, der klarer testen med glans, er Kia Venga. Tilbage i marts måtte den 'nøjes' med fire stjerner, hvilket Kia ikke kunne have siddende på sig. Siden er fronten, sele/airbag-systemet og bagsædet blevet forbedret. Tilsammen betyder det, at Venga nu kan smykke sig med fem stjerner.

"Kias anstrengelser for at opnå fem stjerner er i lige så høj grad en cadeau til Euro NCAP. Det er et tydeligt bevis på, at bilproducenterne tager sikkerheden alvorligt, og her spiller Euro NCAP en afgørende rolle. Det har vi grund til at glæde os over," siger Søren W. Rasmussen.

I alt ti ud af testens 14 biler opnår fem stjerner med VW Sharan og den identiske Seat Alhambra som de biler, der opnår det bedste resultat.
Alle ti femstjernede biler bør derfor nu falde med de op mod 3.600 kr. i fradrag, som fem Euro NCAP-stjerner udløser i registreringsafgiften. FDM holder naturligvis øje med, at importørerne ikke stikker statens sikkerhedsfradrag i egen lomme.

Læs mere i Motors decembernummer, som udkommer fredag d. 3. december og se en mere detaljeret bedømmelse af alle 14 biler på http://www.fdm.dk/crashtest.

Videomateriale af de omtalte kollisionstest kan fås ved henvendelse til FDMs presseafdeling.

Kontakt presseafdelingen
FDMs presseafdeling kan kontaktes på
Telefon 45 27 09 67 (24 timers service)
eller presse (AT) fdm.dk

Relevant information

http://www.fdm.dk


Pressekontakt


Firma

FDM - Forenede Danske Motorejere
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67
  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.dk

Modtag nyheder fra FDM - Forenede Danske Motorejere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater