Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/12-10   -   Pressemeddelelse

Syv ud af ti mobilitetsaftaler hjælper ikke i sneen

Sidder bilen fast i sneen, er der ikke meget hjælp at hente, selvom du har mobilitetsaftale. Det viser en undersøgelse, som FDM har foretaget af mobilitetsaftalerne for de ti mest solgte bilmærker.

Allerede inden kalenderen viste december, væltede sneen ned over landet, og vejene blev forvandlet til glidebaner. Adskillige bilister måtte en tur ud i snedriverne og vente i flere timer, inden hjælpen kom frem, og de kunne blive trukket fri. Men ikke alle er så heldige. Hjælpen i vintervejret afhænger nemlig af, hvilken assistanceaftale du har.

"Når det gælder vejhjælp, tror mange måske, at det er tilstrækkeligt med en mobilitetsaftale fra bilimportøren. Men de indeholder ofte en hel del undtagelser, så det er langt fra sikkert, de vil komme ud og trække en fri, hvis man kører fast", siger jurist i FDM, Helle Brasch.

De fleste bilforhandlere giver en gratis mobilitetsaftale med i købet, når man investerer i ny bil. Men aftalerne er fyldt med undtagelser, og man risikerer at kigge langt efter hjælp, hvis man f.eks. er involveret i en ulykke, låser sig ude af bilen, løber tør for benzin eller kører fast i sneen. Ofte er man kun dækket i tilfælde af mekaniske nedbrud, hvor man kan få hjælp til reparation og bugsering. En mobilitetsaftale kan derfor være falsk tryghed. Det viser FDMs gennemgang af de ti mest solgte bilmærker fra januar til oktober 2010, der tilbyder mobilitetsaftaler.

"Uanset hvilke aftaler man har, skal man sørge for, at man kan få hjælp i situationer, hvor der opstår et akut behov. Hvis mobilitetsaftalen ikke dækker tilstrækkeligt, kan det være en god idé med vejhjælp. Omvendt er det også dumt at være dobbeltforsikret", siger Helle Brasch.

Ens for alle mobilitetsaftalerne er, at de udelukkende gælder, hvis man har overholdt fabrikkens forskrifter for serviceeftersyn og har fået bilen serviceret på et af bilmærkets værksteder. Den gælder altså ikke, hvis man får sin bil serviceret på et frit værksted. Der er også forskel på, om mobilitetsaftalen kun gælder i garantiperioden, eller om den kan forlænges.

Et fornuftigt alternativ til aftalerne kan derfor være at købe et vejhjælpsabonnement, som både sikrer en mod mekaniske nedbrud, uheld og ulykker. Men man skal være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvordan vejhjælpen dækker i Danmark og udlandet. Under alle omstændigheder gælder det om først at få et overblik over, hvor meget eller hvor lidt man er dækket ved at gennemgå aftalernes betingelser.

Læs mere om, hvordan de enkelte bilmærker dækker i Motors januarnummer samt mere om mobilitetsgaranti på fdm.dk/nye-biler/mobilitetsgaranti.

Fra årsskiftet udkommer Motor den sidste fredag i den foregående måned.

Relevant information

http://www.fdm.dk


Pressekontakt


Firma

FDM - Forenede Danske Motorejere
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67
  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.dk

Modtag nyheder fra FDM - Forenede Danske Motorejere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater