Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/02-11   -   Pressemeddelelse

Mere besvær ved brugt-import

SKAT har slettet flere tusinde ældre vurderinger af brugt-importerede biler. Det gør det sværere at få overblik over afgiften, når man køber bil i udlandet, skriver MotorClassic, FDMs magasin om klassiske biler.

I årevis har SKATs tidligere vurderinger givet et godt fingerpeg om registreringsafgiften på en brugt eller klassisk bil, der importeres fra udlandet. Men det er slut nu - med omgående virkning har SKAT slettet alle over ét år gamle vurderinger fra sin hjemmeside. Det skriver MotorClassic, FDMs store magasin om klassiske biler.

SKAT anser de ældre vurderinger for værdiløse, men FDM opfordrer SKAT til at genoverveje sagen, fordi den gør det endnu sværere at regne sig frem til bilens endelige pris på forhånd. I forvejen er SKATs vurderinger ofte genstand for kritik, fordi over halvdelen af de, der klager over afgiftsberegningen, får nedsat afgiften.

"Den nye praksis rammer især folk, der importerer almindelige biler og såkaldte youngtimere - ældre biler, der ikke kan registreres på veteranafgift, fordi de ikke er fyldt 35 år", siger MotorClassics chefredaktør, Bo Christian Koch, der påpeger, at også veteraner kan blive ramt, selvom afgiften på en over 35 år gammel bil i original stand altid beregnes ud fra 40 procent af nyprisen før afgift.

"Ofte er det svært at skaffe en korrekt nypris på bilmodeller, der ikke blev solgt i Danmark som nye. I mange tilfælde er de anslåede priser på for eksempel amerikanske specialmodeller i datidens opslagsværker mere vild- end vejledende, og når SKAT nu har slettet vurderingerne af tilsvarende biler, der allerede er importeret, bliver det endnu sværere at få overblik", siger Bo Christian Koch.

FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, udkommer fire gange årligt, og 16. udgave er netop kommet på gaden. Det kan købes i større kiosker, eller man kan tegne abonnement på www.fdm.dk/motorclassic.

Billeder vedhæftet

Billedtekst 1: SKAT har gjort det endnu mere uigennemskueligt at regne sig frem til, hvad det vil koste at købe en bil i udlandet (Foto: Peter Clausen/FDM)

Billedtekst 2: FDMs magasin 16. udgave af MotorClassic er netop kommet på gaden. (Foto: Peter Clausen/FDM)

Relevant information

http://www.fdm.dk/motorclassic


Billeder


Pressekontakt


Firma

FDM - Forenede Danske Motorejere
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67
  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.dk

Modtag nyheder fra FDM - Forenede Danske Motorejere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater