Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/04-11   -   Pressemeddelelse

Brugtbilsforhandlere forsøger at slippe for ansvar

Går den så går den. Mange bilforhandlere forsøger på ulovlig vis at slippe for ansvar ved at sælge en bil 'som beset'. Ulovlige og urimelige, kalder FDM salgsmetoderne.

Familiens nye brugte bil er ikke mange dage gammel, da den ikke vil mere. Sælger nægter dog at lade handlen gå tilbage med henvisning til, at bilen er 'købt som beset', solgt som et 'afhentningstilbud', 'en gros' eller 'med fejl og mangler'.

Undskyldningerne er lige så mange, som de er velkendte i FDMs juridiske rådgivning. Her modtager man dagligt henvendelser fra medlemmer, der har skrevet under på en slutseddel med et 'generelt formuleret forbehold', som det hedder. Sagen er bare, at det er ulovligt.

"Der gøres mange krumspring, når forhandlere forsøger at løbe fra deres ansvar for den bil, de netop har solgt. Det betyder, at mange forbrugere kommer i tvivl om deres klagemuligheder, når deres bil efter købet viser sig at være defekt. Men forbrugeren er ifølge købeloven sikret reklamationsret i to år, som sælger ikke kan løbe fra, uanset hvad der står i slutsedlen. Og forbrugerens mulighed for at klage er derfor uberørt og ubegrænset af, at bilen er solgt som beset eller med lignende, generelt formuleret forbehold, " siger jurist i FDM, Casper Schad.

Det har siden 2002 været både ulovligt og ugyldigt for erhvervsdrivende at sælge en vare 'som beset' eller med andet generelt forbehold til en forbruger. Derfor undrer det FDM, at så mange bilforhandlere ni år efter indførelse af forbuddet fortsætter med ulovlighederne. Samtidig frygter FDM, at mange forbrugere gennem årene har undladt at gøre brug af deres lovmæssige ret til at reklamere netop som konsekvens af sælgerens ulovlige forbehold i slutsedlen.

"Vi tvivler på, at der kan være mange bilforhandlere, som i 2011 ikke ved, at et generelt formuleret forbehold er ugyldigt. Det er da også de færreste forhandlere, der står fast på forbeholdenes gyldighed, når FDM går ind i en konkret sag. At mange bilforhandlere alligevel fortsætter med at notere generelle forbehold i deres slutsedler, kan vi derfor kun se som et udtryk for en 'går den, så går den' holdning. Det går ud over branchens ry og de mange forhandlere, som overholder loven og anerkender deres ansvar. Men det går i høj grad også ud over forbrugerne, som naturligvis altid bør kunne forvente en lovlig handel, når modparten er en erhvervsdrivende fagmand ," siger Casper Schad.

Læs mere om hvordan man undgår de værste faldgruber når man køber brugt bil på FDM.dk/brugte-biler.

Relevant information

http://www.fdm.dk/brugte-biler


Pressekontakt


Firma

FDM - Forenede Danske Motorejere
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67
  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.dk

Modtag nyheder fra FDM - Forenede Danske Motorejere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater