Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/05-11   -   Pressemeddelelse

Dyrt at glemme vejafgifter i Europa

Det kan være dyrt at glemme at betale vejafgift på kør-selv ferien. Det viser en opgørelse over bødestørrelserne, som FDMs tyske søsterklub har lavet.

20 lande i Europa opkræver vejafgifter på motorveje og motortrafikveje. Undlader man at købe en tilladelse, risikerer man at få en bøde, hvis man bliver stoppet, og priserne er generelt ret høje sammenlignet med prisen på tilladelsen.

"Afgifter til kørsel på motor- og motortrafikveje i 20 lande kan hurtigt få udgifterne til at løbe op, men undlader man at købe tilladelsen, kan det hurtigt blive endnu dyrere i form af en klækkelig bøde," udtaler Frederik Valmin, feriekonsulent hos FDM.

I Slovakiet skal man som minimum betale en bøde på tre gange prisen på en mærkat, men bøden kan dog også nå op på hele 500 euro. Billigere bliver det ikke i Østrig med en bøde fra 120 euro til 300, og i Slovenien kan en bøde spænde fra 300 og helt op til 800 euro.

Der findes forskellige systemer til at opkræve vejafgifter. I mange lande benytter man sig af et system, hvor man køber en mærkat eller en elektronisk anordning til at sætte i forruden på bilen, der så giver tilladelse til kørsel på motor- og motortrafikveje i en afgrænset periode. Typisk kan man købe tilladelse til forskellige tidsintervaller, som en uge, en måned eller et år. Men i eksempelvis Schweiz kan man kun købe en årsmærkat.

I andre lande betaler man afgiften pr. kørt strækning, hvor man eksempelvis trækker en billet ved en bomstation, når man kører ind på motorvejen og betaler ved en anden bomstation, når man forlader motorveje, mens betalingen andre steder finder sted ved indkørslen.

"FDM anbefaler altid, at man undersøger reglerne, inden man tager af sted på kør-selv ferie og så vidt muligt køber mærkaterne hjemmefra. Priserne på de forskellige systemer er afhængige af det købte tidsinterval ved mærkater og elektroniske anordninger, eller hvor lang strækning man har tilbagelagt. Der er stor forskel på den gennemsnitlige pris fra land til land, hvor Rumænien er billigst og Slovenien er dyrest," siger Frederik Valmin.

I nogle lande kan der også være afgifter for at køre gennem tunneler, over broer eller ind i byer.

På fdm.dk/motorvejsmaerkater er der en fuld oversigt over takster og regler for motorvejsmærkater i de 20 europæiske lande med vejafgift.

Motorvejsmærkater til Schweiz, Tjekkiet og Østrig kan købes inden ferien i FDMs netbutik netbutik.fdm.dk og på FDMs testcentre.

Relevant information

http://www.fdm.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

FDM - Forenede Danske Motorejere
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67
  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.dk

Modtag nyheder fra FDM - Forenede Danske Motorejere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater