Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/10-13   -   Pressemeddelelse

FDM imod fordobling af P-afgift

Et nyt lovforslag fra Justitsministeriet vil fordoble bødetaksten for ulovlig parkering ud for ind- og udkørsler. Problematisk mener FDM, som efterlyser bedre skiltning.

Manglende afmærkning og lukkede porte gør det ofte ikke bare svært at vurdere, hvornår man parkerer ud for en ind- og udkørsel. Nyt lovforslag vil også hæve bødetaksten, så det fremover bliver dobbelt så dyrt at stille bilen foran en port. Men selvom det kan være til gene for de folk, som skal benytte ind- og udkørslen, mener FDM ikke, at denne forseelse er værre end ved andre forseelser i færdselsloven. Derfor kan FDM heller ikke støtte op om forslaget.

"Det er problematisk, at der nu lægges op til en fordobling af bødestraffen, da der er uklare retningslinjer for, hvornår der er tale om ind- og udkørsler. Visuelt kan det være svært at se om en port er blændet af, og nogle steder kan den brudte gule kantlinje være næsten helt usynlig. Flere kommuner har tilmed praksis for at udvide fortolkningen af begrebet og betragter porte, som udelukkende bruges til cykler og affaldscontainere, som ind- og udkørsler. Derfor opfordrer FDM til en tydeliggørelse af begrebet og en bedre skiltning", siger leder af FDMs juridiske rådgivning, Per Alkestrup.

Han henviser til, at en arbejdsgruppe under Justitsministeriet i en nyligt offentliggjort rapport med anbefalinger på parkeringsområdet selv påpeger, at det kan være et problem for bilister at vurdere, hvornår en port fungerer som ind- og udkørsel.

"Derfor undrer det os, når nu arbejdsgruppen og Justitsministeriet selv erkender, at der er et åbenlyst problem, at man alligevel foreslår en fordobling af bødestraffen. FDM mener ikke, at der retssikkerhedsmæssigt er grundlag for at hæve straffen," siger Per Alkestrup og tilføjer:

"Anderledes forholder det sig selvfølgelig, hvis en bil holder ulovlig parkeret foran en brandvej, hvor det skal være muligt for redningskøretøjer at køre igennem. Men det er en sag for politiet, og ikke et spørgsmål omkring forhøjelse af bødetakst".

I det samme lovforslag foreslås det også at forhøje afgiften for ulovlig parkering på handicappladser. Et forslag, som FDM bakker op om.

Relevant information

http://www.fdm.dk


Pressekontakt


Firma

FDM - Forenede Danske Motorejere
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67
  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.dk

Modtag nyheder fra FDM - Forenede Danske Motorejere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater