Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/12-13   -   Pressemeddelelse

Børnefamilier er vilde med USA

Rejser til USA er populært hos børnefamilier. Faktisk så populært, at over hver tredje USA-booking hos FDM travel er med børn. Det er det store udbud af oplevelser for hele familien, der gør USA til et favorit-rejsemål.

Mange børnefamilier drømmer om at hive et par uger ud af kalenderen og tage børnene med på en lang ferie til USA. Det er tanken om masser af tid til samvær og nye fælles oplevelser, der trækker. Men for mange bliver det ikke kun ved drømmen. Hos FDM travel er over hver tredje booking til USA nemlig med børn.

"USA er yderst populær blandt børnefamilier, da oplevelser for børnene står i kø. De store forlystelsesparker er selvfølgelig et kæmpe trækplaster, men også den storslåede natur fanger børnenes interesse. Derudover er USA et utrolig børnevenligt land at rejse rundt i. Hoteller, restauranter og museer sørger for, at børnene har det godt, og at de er underholdt. Og når børnene er glade, er forældrene det også", siger adm. direktør hos FDM travel, Jan Lockhart.

Når rejsen skal planlægges, vælger de fleste børnefamilier at opleve USA på fire hjul, enten i en lejet bil eller motorhome.

"Det er især den fleksible og behagelige rejseform, der trækker. Med bilen kan man nemt tage en afstikker fra rejseplanen, hvis nye spændende oplevelser dukker op, og man kan rejse i lige præcis det tempo, der passer familien. Bilen gør det nemt og bekvemt at komme rundt, og det er noget børnefamilier prioriterer højt", siger Jan Lockhart.

Et af de mest populære amerikanske rejsemål for børnefamilier er Florida. Staten byder på et væld af oplevelser for både børn og voksne, og de korte afstande gør det muligt at opleve meget på kort tid. Temaparkerne Walt Disney World og Kennedy Space Center er sikre børnehits, men også nationalparkerne byder på store oplevelser.

"Florida byder på en helt fantastisk natur og et unikt dyreliv. Sidstnævnte kan man især udforske i nationalparken Everglades, hvor man uden at være bange kan opleve områdets alligatorer og andre spændende dyr. Har man brug for lidt afslapning ovenpå de mange oplevelser, kan man altid tage familien med på strandtur til en af de mange børnevenlige strande og tage sig en dukkert i det lyseblå hav", siger Jan Lockhart.

På www.fdm-travel.dk/usa kan man læse mere om rejser til USA og finde tips til gode kør-selv-oplevelser for børnefamilien.

Pressekontakt

Presseservice
  +45 45 27 09 67

Firma

FDM - Forenede Danske Motorejere
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67
  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.dk

Modtag nyheder fra FDM - Forenede Danske Motorejere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater