26/05-15
-
Pressemeddelelse
Stadig farlige autostole i omløb
Flere autostole gik i stykker, da FDM sammen med de europæiske bil- og forbrugerorganisationer sendte 30 nye autostole til test. FDM advarer derfor mod de værste af stolene, der kan være direkte livsfarlige at bruge.
Når børnefamilierne skal investere i en autostol til bilen, er der god grund til at se sig for. For selvom den nye autostol ser pæn ud og prisen er høj, er det langt fra sikkert, at den er sikker eller fri for miljøskadelige stoffer.
"Der er overraskende stor forskel på bedst og værst. Resultatet afhænger ikke engang af stolens pris, så der er intet andet at gøre, end at følge testresultaterne, når stolen skal vælges. I den seneste test så vi, at en stol monteret med en trepunkssele, rev sig løs fra basen, hvilket i den virkelige verden vil kunne få fatale følger. Så det vidner om, at det stadig er nødvendigt at holde øje med producenterne", siger Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på Motor.
De stole, der klarer sig dårligt kunne enten ikke holde til de kræfter, der udviklede sig under testen, eller også viste en efterfølgende test af de materialer, der er anvendt til stolene, at de indeholdt skadelige stoffer i en grad, der ikke er godt for børnene. I begge tilfælde betød det naturligvis, at den samlede karakter landede på et niveau, hvor FDM vil fraråde køb.
"Vi har set på stole i alle vægtklasser, og vi har som noget nyt også testet to af de helt nye stole, der sælges som 'i-Size'. Disse modeller passer til de nye biler, der er forsynet med de nye 'i-Size'-mærkater, der viser at alle i-Size-stole kan monteres uden problemer. Det er stole, der vil være med til at minimere fejlmonteringer, og dermed øge sikkerheden for børnene i bilerne", siger Søren W. Rasmussen.
Når man skal købe autostol, er FDMs bedste råd at købe en autostol et sted, hvor man kan få ordentlig rådgivning. Sørg for at stolen passer til barnet, og sørg for at stolen passer til bilen. Ofte vil en isofix-stol være at foretrække, men det kræver naturligvis, at bilen er forberedt til dette.
Er man på jagt efter en ny autostol, kan man også hente inspiration i tidligere test. På fdm.dk/autostole kan se resultaterne fra de sidste års test af autostole.
Pressekontakt
Presseservice
+45 45 27 09 67
Firma
FDM - Forenede Danske Motorejere
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby,
Danmark
+45 45 27 09 67
+45 45 27 09 67
http://www.fdm.dk
Modtag nyheder fra FDM - Forenede Danske Motorejere på mail
Tilmeld dig her