Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/01-11   -   Pressemeddelelse

Paris og USA var 2010s populæreste rejsemål

Storbyferien blev sidste år oftest holdt i Paris. Det viser en opgørelse baseret på 300.000
individuelle rejser i 2010. USA er stadig det mest populære rejsemål uden for Europa.

Der blev mest brugt franske, amerikanske og tyske gloser af danske rejsende i 2010. I hvert fald var Paris, New York og Berlin blandt de destinationer, som fik flest besøg af de danskere, der selv valgte at sammensætte deres ferie. Det viser en opgørelse baseret på samtlige bookninger hos FDM travel.

"Paris ligger nummer et over de klassiske storbyer lige foran New York, Berlin og London. Det skyldes, at Paris er oplagt til klassisk storbyferie, ligesom mange børnefamilier tager til Paris for at besøge Disneyland. Ser man på top 20 over de mest besøgte storbyer, er det også værd at bemærke, at Barcelona som den eneste ikke-hovedstad kommer op før selve hovedstaden og placerer sig i top fem. Det skyldes ikke mindst vejret, byens charme med både strand, storby og kultur og de gode flyforbindelser", siger udviklings- og salgschef i FDM travel Line Danvad.

På listen over de ti mest besøgte oversøiske rejsemål ligger USA/Canada ikke overraskende på førstepladsen godt hjulpet af New York, Californien og Florida, som er danskernes USA favoritdestinationer.

"Det er billigt at komme til USA, dollarkursen er lav, og så kan de fleste danskere tale engelsk. Samtidig er det oplevelsernes land, da man kan vælge kun at besøge en stat eller gå på opdagelse i flere. Det gør Nordamerika til et populært rejsemål til både kortere og længere ferier. Det betyder også, at især USA besøges langt hyppigere end mange andre oversøiske destinationer", siger Line Danvad.

Målt på antal rejsende indtager Thailand og Kina de næste pladser tæt efterfulgt af drømmerejsemål som Afrika - især Sydafrika -, Australien og Sydamerika.

Oversigten er lavet på baggrund af de 300.000 rejsende, der valgte at benytte FDM travel i 2010. Langt størstedelen valgte at sikre sig ved at købe en pakkerejse med både fly og hotel.

Se hvor danskerne selv sammensatte rejsen til i 2010 på www.fdm-travel.dk/storbyferie

De mest besøgte storbyer
1. Paris
2. New York
3. Berlin
4. London
5. Barcelona
6. Stockholm
7. Nice
8. Rom
9. Amsterdam
10. Firenze

Relevant information

http://www.fdm-travel.dk


Pressekontakt


Firma

FDM travel
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.travel.dk

Modtag nyheder fra FDM travel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater