Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/02-11   -   Pressemeddelelse

Er passet pakket?

Snart går forberedelserne til den kommende campingsæsonen i gang, og en af de ting campisterne skal huske, er at få lavet et nyt campingpas. Det er nemlig nødvendigt på både danske og udenlandske campingpladser.

Forteltet er pakket, campingvognen er spændt for bilen og børnene jubler på bagsædet fulde af forventning til årets første campingtur. Forhåbentlig har far og mor også husket at pakke campingpasset, for både i Danmark og udlandet er et gyldigt campingpas et krav, hvis man vil campere på campingpladserne.

"Det er nødvendigt at medbringe et gyldigt campingpas, når man vil campere på en campingplads i Danmark eller udlandet. Passet fungerer nemlig som et identifikationskort for husstanden og afleveres på pladsen, når man ankommer. Så har man planer om at skulle på campingferie i år, så er det altså en god idé at få bestilt campingpasset, så der i hvert fald er styr på det," fortæller campingchef i FDM, Thomas Kristensen.

Der findes to typer campingpas. Det Internationale Campingpas og Det Skandinaviske Campingpas. Det Internationale Campingpas giver adgang til at campere på pladser i hele Europa - undtagen Sverige. Desuden får man på flere pladser rabat med Det Internationale Campingpas. Skal man til Sverige, er man nødt til at have Det Skandinaviske Campingpas, som også giver adgang til at campere i resten af Skandinavien samt en række Vesteuropæiske lande.

"Om man skal vælge det ene eller det andet campingpas afhænger af, hvor man skal hen. Hos FDM sælger vi det Internationale Campingpas, og på vores pladser udsteder vi også det Skandinaviske. Så har man glemt at få bestilt et campingpas, inden man kommer hos os, kan det godt lade sig gøre at få lavet passet der. Derimod er det ikke sikkert, at man kan få udstedt et pas på stedet, hvis man rejser på campingferie i udlandet uden. Så det er en god idé, at få det lavet hjemmefra, så man kan få lov at overnatte på den pågældende plads," forklarer Thomas Kristensen.

Det Internationale Campingpas koster hos FDM 95 kr. og udstedes til medlemmer af FDM
Det Skandinaviske Campingpas koster hos FDM 100 kr. og udstedes på FDMs campingpladser til alle.

Det Internationale Campingpas kan ligeledes bestilles på FDMs stand på campingmessen i Bella Center i weekenden 11.-13. februar samt i Herning 25.-27. februar.

Læs mere om campingpas og campingferie på fdm.dk/camping

Relevant information

http://www.fdm-travel.dk


Pressekontakt


Firma

FDM travel
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.travel.dk

Modtag nyheder fra FDM travel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater