Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/10-11   -   Pressemeddelelse

Ny test: Rejsende bliver snydt af taxachaufføren

Der er stor sandsynlighed for at blive snydt, når man kører i taxi i udlandet. Det viser en stor test af forskellige turistruter i 22 europæiske storbyer.

Dyre omveje, aggressiv kørsel, overskridelse af hastighederne og chauffører, der bander og skælder ud på passagerer, der kun skal korte ture, er mere normen end et særsyn i mange europæiske storbyer. Det viser en ny undersøgelse fra de europæiske bilklubbers testsamarbejde, EuroTest, som FDM er en del af.

"Testen viser, at man som turist i en storby risikerer at blive udsat for lidt af hvert, hvis man tager en taxa. I nogle byer afviste taxachaufføren eksempelvis at tage passagerer med, fordi der var tale om gåafstand eller satte passageren af 500 meter fra det ønskede sted. I halvdelen af byerne kunne taxachaufføren ikke tale engelsk, og mange chauffører var ikke i stand til at hjælpe med oplysninger om turistattraktioner eller restauranter. Men det værste er, at flere taxachauffører kørte meget lange omveje på passagerens regning", siger Line Danvad, markedschef hos FDM travel.

Af de 22 europæiske storbyer der medvirker i testen, opnår ingen topkarakter. Bedst klarer byer som Barcelona, München, Køln, Milano, Berlin, Paris og Lissabon sig, mens Madrid, Prag, Wien, Amsterdam, Luxembourg, Rom og Ljubljana er de byer, hvor man får den dårligste taxaservice. I forbindelse med testen blev der kørt i alt 220 ture. I 82 tilfælde blev der kørt omveje, og særligt på de korte ture om natten valgte taxachaufførerne længere ruter.

"Vil man være sikker på ikke at skulle betale for meget på ferien, så anbefaler vi, at man tager shuttlebusser eller tog fra lufthavnen og benytter sig af offentlig transport, når man skal rundt i byen. Skal man med taxa, så er det en god idé at spørge til prisen, og kender man ruten fra fx lufthavnen til hotellet, foreslår vi, at den rejsende har orienteret sig om ruten hjemmefra, inden man sætter sig ind i bilen. Har man mobil med GPS, kan man også følge ruten på den, men her skal den rejsende naturligvis være opmærksom på roaming afgiften. Det er også en god idé at sikre sig, at man kan kommunikere med taxachaufføren, da det kan mindske risikoen for misforståelser og for at blive snydt", siger Line Danvad.

I hver af de testede byer blev der kørt fem ruter: lufthavn til hovedbanegård, hovedbanegård- konferencecenter, konferencecenter-hotel (tre-fem km), centrum-turistattraktion (kort rute på max to km) og hotel-restaurant. Alle ruter blev kørt på to forskellige tidspunkter - en dag tur mellem kl. 6 og 9 om morgen og aften/nat tur mellem kl. 22-05 - af en testperson, der udgav sig for at være forretningsmand.

Relevant information

http://www.fdm-travel.dk


Pressekontakt


Firma

FDM travel
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.travel.dk

Modtag nyheder fra FDM travel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater