Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/12-11   -   Pressemeddelelse

Her er de mest børnevenlige skidestinationer

Røde kinder, god motion og masser af sjove timer med hele familien. En vellykket skiferie med børn kræver gode rammer for familiens yngste - FDM travel har samlet en række forslag til familievenlige skidestinationer.
Børnevenlige restauranter, hyggelige hytter tæt på pisterne, attraktive priser på børneliftkort og pædagogiske skilærere er blot nogle af de faktorer, der kan bidrage til en perfekt skiferie med børn. Familieskiferien skal planlægges godt, så selv de yngste børn får en succesoplevelse med at stå på ski. Som en hjælp til at finde rundt i junglen af børnevenlige skidestinationer, har FDM travel med udgangspunkt i en ny undersøgelse fra FDMs tyske søsterklub ADAC set nærmere på nogle af de mest familievenlige skisteder i Norden og i Alperne.

Den korte køretur til de svenske og norske fjelde er med til at gøre Norden til meget attraktivt skiferiemål for danske børnefamilier. Men der er også mange andre fordele end afstanden ved at rejse nordpå. Skihjelm til børn følger f.eks. ofte med uden ekstra betaling, når man lejer ski, støvler og stave, og frokosten er ofte madpakke eller grillpølser på de mange grills i terrænet fremfor de typisk dyre restauranter i bjergene sydpå.

"Skiområderne i både Norge og Sverige oser af familiehygge og er ret overskuelige, så de større børn kan selv finde vej fra pisterne til skihytten. Mange destinationer i Norden har børneområder med dygtige instruktører, kælkebakke og underholdning. Vores erfaring er, at børn elsker den glitrende sne og farten ned af pisterne - og hvis man sørger for børnevenlige rammer, er familiens yngste som regel klar til mange dage på ski", siger markedschef i FDM travel, Line Danvad.

Til børnefamilier der ønsker at holde skiferie i Norden, anbefaler FDM travel konkret svenske Idre Fjäll, Orsa Grönklitt samt Lindvallen og Högfjället, der begge er en del af Sälen. Sälen er Europas største sammenhægende børneskiområde med bl.a. rullebånd til de mindste og sjove skumfigurer til træning af slalomkørsel. I Norge anbefaler FDM travel Geilo og Beitostølen. Norge er et af Europas mest snesikre skilande og tilbyder skiløb for hele familien og masser af komfortable, hyggelige skihytter helt tæt på pisterne.

"Hvis man er frisk på at køre lidt længere og holde skiferie i Alperne, er dér også masser af muligheder for børnefamilierne. Nogle af fordelene ved at holde skiferie sydpå er, at dagene er lidt længere end nordpå, og at solen varmer", siger Line Danvad.

Ifølge ADACs undersøgelse blandt skientusiastiske børnefamilier, er Stubai i Østrig en af Europas allermest familievenlige skisportsdestinationer med bl.a. gode priser på børnenes liftkort og underholdning på gletscheren for familiens yngste. På ADACs liste over topscorere af Sydeuropas mest børnevenlige skidestinationer optræder desuden franske Val d'Is ère og Tignes samt Les Trois Vallées og La Plagne - Les Arcs.

Få flere detaljerede oplysninger om familievenlige skisteder på http://www.fdm-travel.dk/skiferie/, hvor der også ligger små, inspirerende film med Thomas Uhrskov fra de nordiske skidestinationer.

Relevant information

http://www.fdm-travel.dk


Pressekontakt


Firma

FDM travel
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.travel.dk

Modtag nyheder fra FDM travel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater