Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/01-12   -   Pressemeddelelse

Prag, Lissabon, Budapest og Hamborg er de nye storbyhit

Prag, Lissabon, Budapest, Hamborg og Rom tog i 2011 et gevaldigt kvantespring opad på popularitetsstigen i forhold til året før. Paris ligger fortsat nr. 1 på Top 20 over storbyferier, mens USA stadig er det mest populære rejsemål uden for Europa.
Paris, London, Rom, Berlin og New York var i de storbyer, som i 2011 fik flest besøg af danskere, der selv valgte at sammensætte deres ferie. Det viser en opgørelse baseret på hvortil samtlige 250.000 rejsende hos FDM travel valgte at rejse.

"Paris er oplagt til klassisk storbyferie, ligesom mange børnefamilier tager til Paris for at besøge Disneyland. FDM travel sælger rigtig mange rejser til Disneyland - og populariteten fortsætter særligt nu, hvor den populære forlystelsespark er i fuldt sving med en kontant markering af sin 20 års fødselsdag", siger markedschef i FDM travel Line Danvad.

Ser man på top 20 over de mest besøgte storbyer, er det også værd at bemærke, at Prag, Lissabon og Budapest, som der traditionelt ikke sælges ligeså mange rejser til, har taget et stort skridt op ad popularitetslisten i forhold til året før. Det samme gælder Rom, som FDM travel solgte så mange rejser til i 2011, at den italienske hovedstad endte på en tredjeplads over mest populære storbyer mod en ottende plads i 2010. Roms nye placering skyldes, at den er mere lun både tidligere og senere på året end andre af storbyerne, ligesom at Rom over de senere år har fået bedre flypriser. Budapest rykkede hele otte pladser op på popularitetsstigen og endte på en 10. plads ved årets udgang.

"Den rokade fortæller dels, at de rejsende vil ud og opleve alternativer til de klassiske storbyer. Dels har vi bemærket, at mange fortsat ønsker at rejse trods mere fokus på økonomi og derfor søger nogle af de storbyer, hvor man får mere for pengene som i f.eks. Prag , Lissabon og Budapest . Feriebudgettets betydning for valg af storbyrejse kan også ses ved at Hamborg som noget nyt er med på Top 20-listen, idet den attraktive tyske storby er nem og billig at komme til i bil for danskerne, siger Line Danvad.

På listen over de ti mest besøgte oversøiske rejsemål ligger USA og Canada ikke overraskende på førstepladsen godt hjulpet af New York, Californien og Florida, som er danskernes USA-favoritdestinationer.

"Det er billigt at komme til USA. Dollarkursen er fortsat relativt lav, og så kan de fleste danskere tale engelsk. Samtidig er det mulighedernes land, da man kan vælge kun at besøge en stat eller tage på opdagelse i flere. Det gør Nordamerika til et populært rejsemål til både kortere og længere ferier. Det betyder også, at især USA besøges langt hyppigere end mange andre oversøiske destinationer", siger Line Danvad.

Målt på antal rejsende indtager Thailand og Kina de næste pladser tæt efterfulgt af andre drømmerejsemål som Sydafrika, Australien og listens nyhed De Forenede Arabiske Emirater, hvor efterspørgslen er i vækst.

Oversigten er lavet på baggrund af de 250.000 rejsende, der valgte at benytte FDM travel i 2011. Langt størstedelen valgte at sikre sig ved at købe en pakkerejse med både fly og hotel.

Se hvor danskerne selv sammensatte rejsen til i 2011 på fdm-travel.dk/storbyferie.

Top 20 storbyer
(Tallet i parentes er byens placering i Top 20 for 2010)

1. Paris (1)
2. London (4)
3. Rom (8)
4. Berlin (3)
5. New York (2)
6. Barcelona (5)
7. Prag (11)
8. Lissabon (16)
9. Amsterdam (9)
10. Budapest (18)
11. Nice (7)
12. Hamborg (ny)
13. Wien (13)
14. Stockholm (6)
15. Madrid (14)
16. Istanbul (19)
17. Venedig (ny)
18. Firenze (10)
19. Dublin (20)
20. Bangkok (ny)

Top 10 oversøiske rejsemål
(Tallet i parentes er rejsemålets placering i Top 10 for 2010)

1. USA (især New York, Californien, Florida) (1)
2. Thailand (2)
3. Kina (4)
4. Canada (3)
5. Australien (6)
6. Sydafrika (5)
7. De Forenede Arabiske Emirater (ny)
8. New Zealand (8)
9. Indien (9)
10. Vietnam (10)

Listen afspejler både enkelte lande og kontinenter, da mange f.eks. vælger at besøge flere stater i USA på én rejse.

Relevant information

http://www.fdm-travel.dk


Pressekontakt


Firma

FDM travel
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.travel.dk

Modtag nyheder fra FDM travel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater