Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-14   -   Pressemeddelelse

FDM travel åbner dørene til ny USA-rejsemesse

FDM travel rykker 'over there' til Lyngby, og inviterer til stor USA-rejsemesse. Den eneste rejsemesse for forbrugere, hvor der kun er fokus på USA.

Drømmer man om den helt store USA-rejse, men har endnu ikke besluttet, hvor den skal gå
hen, eller vil man gerne have tip til nye eventyr, så er der inspiration at hente, når FDM
travel slår dørene op til en ny USA-rejsemesse.

"Vi oplever år efter år en massiv interesse for rejser til USA, og det er derfor naturligt, at vi
nu vælger at afholde en stor rejsemesse dedikeret alene til dette ene rejsemål. Som det
danske rejsebureau, der sender flest afsted på individuelle ferierejser til USA, har vi et unikt
kendskab til de rejsendes ønsker til bl.a. aktiviteter, hotel og transport. Og nogle af de
bedste leverandører og repræsentanter fra de mest besøgte feriesteder, har vi derfor valgt
at samle under et tag", siger indkøbs- produktionschef hos FDM travel, Jesper Ewald.

På rejsemessen vil der være en lang række udstillere, der dækker et bredt udsnit af USA.
Man vil således kunne møde repræsentanter fra amerikanske turistorganisationer, der kan
fortælle om unikke oplevelser i stater, som Californien, Florida, Oregon og Georgia - og
selvfølgelig New York. Repræsentanter fra nogle af de mest populære turistattraktioner,
som f.eks. Universal Studios Hollywood, vil også være til stede, ligesom det vil være muligt
at blive klogere på de mange forskellige overnatnings- og transport muligheder, der tilbydes.

Som eksempel vil man bl.a. kunne kigge indenfor i et ægte amerikansk motorhome og høre
mere om de muligheder, som denne ferieform giver, og så vil der være en Harley-Davidson,
der kan give drengedrømmene frit spil.

På messen vil der også være mulighed for at holde et 20 minutters møde med en af FDM
travels USA-specialister, så man kan komme et skridt nærmere sin drømmerejse. Endelig
byder dagen på en lang række rejseforedrag.

"FDM travel har i mange år afholdt USA-rejseforedrag for fulde huse. Den efterspørgsel vil vi
selvfølgelig også imødekomme på messedagen, og vi har derfor sammensat et program af
interessante foredragsholdere, der kan bidrage med masser af ny inspiration. En rejse til
USA er for mange mennesker 'drømmerejsen', og derfor vil vi gerne klæde dem så godt på
som muligt, så drømmen kan blive indfriet", siger Jesper Ewald.

Rejsemessen finder sted i FDM Huset i Lyngby søndag d. 2. marts fra kl. 11-16. Det er
gratis at deltage, men man skal melde sig til på www.fdm-travel.dk/usa-rejsemesse, hvor
man også kan læse mere om messen. Der vil ikke være børneaktiviteter på messen.

Hvornår: Søndag d. 2. marts 2014 kl. 11-16

Hvor: FDM Huset, Firskovvej 32, 2800 Kgs. Lyngby

Adgang: Gratis tilmelding på www.fdm-travel.dk/usa-rejsemesse. Husk at udskrive og
medbringe print-selv-billetten.

Øvrig info: Da der er begrænset antal pladser, skal man ved online tilmelding oplyse i
hvilket tidsrum, man ønsker at deltage.

Billedtekst: Rigtig mange drømmer om at rejse til USA, og nu er der mulighed for at
komme drømmen et skridt nærmere. FDM travel inviterer nemlig til stor USA-rejsemesse,
hvor rejsespecialister og USA-repræsentanter kan give inspiration til den store rejse. (Foto:
FDM travel)

Pressekontakt

Presseservice
  +45 45 27 09 67

Firma

FDM travel
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.travel.dk

Modtag nyheder fra FDM travel på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire