Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/05-14   -   Pressemeddelelse

Flere sender konfirmanden på ferie

Penge står oftest øverst på konfirmandens ønskeliste. Men mange vil gerne overraske festens midtpunkt med en mere personlig gave, og det kan mærkes hos FDM travel, hvor efterspørgslen af rejser til konfirmander er stigende.

Konfirmationssæsonen er i fuld gang, og konfirmander landet over har højst sandsynligt allerede sendt ønskelister afsted til venner og familie. Øverst på listen vil der nok i mange tilfælde stå penge. Men vil man som gæst gerne give en mere personlig gave, der samtidig kan holde sig indenfor et rimeligt budget, er en rejse en oplagt idé. Man kan således sagtens komme afsted på en storbyferie for under 1.000 kr. pr. person, og det er der mange givere, der allerede benytter sig af.

"Igen i år oplever vi en efterspørgsel på rejser til konfirmander, og vi ser en tendens til, at mange kombinerer rejsen med oplevelser, hvor konfirmanden kan komme tættere på sine idoler. Det kan f.eks. være en fodboldkamp i udlandet med de helt store stjerner, mens det for pigernes vedkommende kan være en koncert med sangidolet eller måske endda et shoppeeventyr i bedste Sex and The City-stil", siger Jan Lockhart, adm. direktør i FDM travel.

Uanset om konfirmanden er til fodbold, koncerter eller andre oplevelser, så lyder rådet dog altid: køb kun billetter via de officielle kanaler, da der kan være falske billetter i omløb. Tjek evt. fansider for at finde links til den officielle billetudbyder.

Overordnet set er der dog nogle lande, hvor det er nemmere at få fat i billetter end andre, og hvor udbuddet er større.

"I lande som Spanien og England er det ofte sværere at få fat i fodboldbilletter end i fx Tyskland. Vil man gerne give en koncert i gave sammen med rejsen, så er især London, Paris og Berlin kendt for at afholde koncerter med den samme sanger eller band flere aftener i træk, hvilket kan gøre det lidt nemmere at få fat i en billet, siger Jan Lockhart.

Tips til fodbold- eller storbyrejser i konfirmandhøjde

Fodboldrejser:
· Overvej at give en rejse til Tyskland eller Holland, hvor det er nemmere og billigere at få fat i fodboldbilletter end i Spanien, Italien og England. Undersøg på klubbernes fanklubsider, om det er muligt at overvære en åben træning.

· Undersøg om der er træningskampe eller pokalkampe, som det er muligt at få billetter til.

Storbyrejser:
· Læg rejsen i udsalgsperioden, hvor tøj og sko sættes voldsomt ned.

· Få mest ud af tiden - besøg et af de store shoppingcentre. Så skal I ikke gå så langt, og high street butikkerne er bredt repræsenteret.

· Undersøg muligheden for at komme til koncerter eller måske endda møde bogidolet. Ofte spiller de større bands flere dage i træk i storbyerne, ligesom de kendte forfattere af og til afholder bogsignering hos de store bogforhandlere.

Pressekontakt

Presseservice
  +45 45 27 09 67

Firma

FDM travel
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.travel.dk

Modtag nyheder fra FDM travel på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire