Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/02-15   -   Pressemeddelelse

USA-rejsemesse får vokseværk

FDM travel gentager successen fra sidste år og inviterer alle USA-interesserede til stor USA-rejsemesse. Denne gang i endnu større omgivelser.

Har man længe gået med en drøm om at rejse til USA, men har endnu ikke bestemt sig for hvilken bid af det store land, man vil udforske. Eller er man er tvivl om man skal vælge autocamperen, bilen eller Harley'en, er der gode råd og inspiration at hente på FDM travels store USA-rejsemesse.

For andet år i træk bliver dørene slået op til en rejsemesse, der udelukkende har fokus på danskernes favoritland.

"Sidste år oplevede vi en rigtig stor interesse for vores USA-rejsemesse, og derfor gentager vi nu successen. Vi har i år valgt at rykke messen til Docken i København, da vi sidste år måtte melde udsolgt langt tidligere end ventet", siger indkøbs- og produktionschef hos FDM travel, Jesper Ewald.

På rejsemessen vil der være 31 udstillere, der dækker USA bredt. Man vil således kunne møde repræsentanter fra amerikanske turistorganisationer, der kan fortælle om unikke oplevelser i stater som Florida og Sydstaterne - og selvfølgelig New York. Derudover vil man også kunne gøre sig klogere på de mange forskellige transportformer, der udbydes.

Som eksempel vil repræsentanter fra Cruise America være til stede og fortælle om fordelene ved at rejse i eget motorhome, mens Eaglerider kan puste lidt til drømmen om at cruise rundt i USA på en Harley.

På messen vil der også være mulighed for at holde et 20 minutters møde med en af FDM travels USA-specialister, så man kan komme et skridt nærmere sin drømmerejse. Endelig byder dagen på 29 rejseforedrag.

"Vi oplevede en kæmpe interesse for vores rejseforedrag til messen sidste år, og den efterspørgsel vil vi naturligvis også imødekomme i år. Vi har derfor sammensat et program af interessante foredragsholdere, der kan bidrage med masser af ny inspiration. En rejse til USA er for mange mennesker 'drømmerejsen', og derfor vil vi gerne klæde dem så godt på som muligt, så drømmen kan blive indfriet", siger Jesper Ewald.

Rejsemessen finder sted i Docken i København, søndag d. 1. marts 2015 fra kl. 10-16. Det koster 25 kr. pr. person at deltage. Man køber billet via www.fdm-travel.dk/usa-rejsemesse, hvor man også kan læse mere om messen. Der vil ikke være børneaktiviteter på messen.

Hvornår: Søndag d. 1. marts 2015 kl. 10-16

Hvor: Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn

Adgang: Billetkøb på www.fdm-travel.dk/usa-rejsemesse. Billetten koster 25 kr.

Pressekontakt

Presseservice
  +45 45 27 09 67

Firma

FDM travel
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.travel.dk

Modtag nyheder fra FDM travel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater