Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-15   -   Pressemeddelelse

Italien udfordres som danskernes kør selv-favorit

Tyskland har vundet flere danskeres hjerter som kør selv-destination i år. Italien og Tyskland kæmper om førstepladsen efterfulgt af Frankrig.

Når klokken ringer ud til sommerferie, vil mange danske familier sætte sig i bilerne og køre sydpå. For det kølige forår har fået flere til at beslutte sig for tage bilen til andre himmelstrøg. Omkring 300.000 danskere tager på kør selv-ferie i skolernes sommerferie i år, lyder vurderingen fra FDM travel, og det er en stigning på 20 pct. sammenlignet med sidste år.

Mens kør selv-ferien stadig er populær, er billedet af, hvor vi rejser hen, ikke længere så entydigt. For i år er der kamp om pladsen, som danskernes foretrukne kør selv-destination.

"I en årrække har Italien ligget alene i toppen, som danskerne foretrukne kør selv-destination, men i år melder Tyskland sig i kampen om danskernes gunst. Det er især den nordlige del af Tyskland og de mange spændende feriecentre, der trækker hos familierne," siger adm. direktør i FDM travel, Jan Lokhart.

Han understreger, at Tyskland med op mod 30 pct. af de kør selv-rejsende er et stort turistland, der har meget at byde på. Den nordlige del har masser af attraktioner for familierne, og så er det inden for en fornuftig køreafstand, hvis man ikke vil tilbringe for mange timer i en bil. Det kan især være en fordel for familier med mindre børn.

Næsten en tredjedel (30 pct.) af køreturene går til Italien. Her er det især støvlelandets største sø, Gardasøen, der tiltrækker kør selv-turisterne, men også Toscanas skønne natur lokker mange.

"Danskerne elsker både den italienske kultur og maden. Derfor bliver Italien ved med at ligge i toppen, når der skal vælges feriedestination. Og så byder landet ofte også på godt vejr, hvilket de fleste også vægter, når de planlægger sommerferien," siger Jan Lokhart.

Frankrig indtager igen i år tredjepladsen (20 pct.). Børnefamilierne er især glade for at besøge Disneyland lige uden for Paris. Men ellers går køreturen lige så ofte til det nordlige Alsace som til den sydlige riviera.

Pressekontakt

Presseservice
  +45 45 27 09 67

Firma

FDM travel
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.travel.dk

Modtag nyheder fra FDM travel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater