Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/07-15   -   Pressemeddelelse

FDM travel indgår aftale om billig USA-telefoni

Det er svært at undvære telefonen på ferien, også når man rejser i USA, hvor data og opkald kan risikere at blive en dyr fornøjelse. FDM travel har indgået en aftale med firmaet Simpl World, så man nu kan ringe billigt hjem.

På rejsen til USA kan den ellers så kære telefon blive en gebyrfælde, der efterlader én flere tusinde kroner fattigere, når ferien er slut. Men fremover vil USA-rejsende kunne spare mange penge på telefonregningen.

FDM travel har som det eneste danske rejsebureau indgået en aftale med firmaet Simpl World Telecom, der sikrer, at kunderne i USA, kan bruge deres telefon til rimelige priser. Produktet hedder SimSwap, og er et simkort, man bytter ud med sit eget. SimSwap passer i alle mobiler, og fordelen ved kortet er, at det stadig er ens eget nummer, man modtager opkald på og som vises, når man ringer op.

"USA stiger i popularitet som rejsemål. Derfor har det længe været et ønske, at kunne tilbyde vores kunder telefoni til rimelige og overskuelige priser, når de rejser til USA. Det er vigtigt, især når man rejser lange afstande, at man kan ringe hjem til venner og familie, også uden at det koster en formue. Desuden er telefonen et vigtigt redskab, hvis man fx deler sig op på en shoppetur og skal aftale et mødested," fortæller Jesper Ewald, direktør i FDM travel.

For mange kan telefoni i udlandet være en jungle, og med priser på op mod 100 kroner pr. megabyte og 12 kroner i minuttet for tale, kan det være svært, at holde øje med sit forbrug. Til sammenligning koster SimSwap 3,71 kroner pr. megabyte og 5,22 kroner i minuttet. Dermed vil en familie kunne spare mange penge på telefonregningen ved at skifte, mens de er på ferie.

"Mobilen er nærmest uundværlig, når man er på ferie, fordi meget af den rejseinspiration vi før fandt i bøger i dag findes på nettet og i apps. Vores rejsespecialister bliver ofte spurgt omkring mobilbrug, og her har vores anbefaling tidligere været primært at bruge WiFi. Nu får vores rejsende en ekstra mulighed, for også at bruge mobilen til at finde inspiration, når man er på farten. Og der er trods alt sjovere ting at bruge sine feriepenge på end telefonregninger," siger Jesper Ewald.

Simkortet koster 99 kroner, og der skal minimum stå 500 kroner på kontoen. For at kortet skal virke med den billigere takst, skal det sættes i, mens man stadig befinder sig i Danmark. Læs mere om USA-simkortet her .

USA har i mange år været danskernes oversøiske favorit rejsemål. Det forventes, at 280.000 danskere vil rejse til USA i 2015, hvoraf de 170.000 primære formål er ferie.

Pressekontakt

Presseservice
  +45 45 27 09 67

Firma

FDM travel
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 27 09 67

http://www.fdm.travel.dk

Modtag nyheder fra FDM travel på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater