02/09-15
-
Pressemeddelelse
FDM travel inviterer på løbeeventyr i USA
FDM travel lancerer nyt samarbejde med RUN the Canyons, som giver mulighed for at opleve USA på en helt ny og aktiv måde.
Kryds vandløb, ørken og farvestrålende bjergkløfter. På to ben gennem den amerikanske natur kan man opleve USA på en helt ny måde. FDM travel har indgået samarbejde med RUN the Canyons, der er eksperter i løb og den amerikanske natur, og er medarrangører på en række helt særlige løbeferier i USA.
At holde ferie betyder afslapning og genopladning, men det er ikke ensbetydende med, at man skal ligge på langs i en uge. Aktive ferier bliver mere og mere populære, og en af måderne man kan være aktiv på og samtidig opleve en masse er ved at løbe i naturen. RUN the Canyons inviterer til en unik løbeoplevelse til igennem det amerikanske bagland.
"Rigtig mange danskere vil gerne være aktive, opleve en masse og måske også udfordre sig selv lidt på deres ferie. Med RUN the Canyons' løberejser, kan man opleve USAs natur på en helt ny måde og komme meget tættere på, end man gør i for eksempel bil," forklarer Jesper Damgaard Kristiansen, direktør i RUN the Canyons.
Rejserne består af 13 løbeture fordelt på syv dage. Hver tur er mellem fem og ti kilometer lang men løbes ikke på tid. Fokus er i stedet på at se så meget som muligt af de store sletter og dybe kløfter, så man behøver hverken være maratonløber eller jernman for at være med.
"Vi har mange kunder, der gerne vil til USA, og vi oplever også, at der er stor efterspørgsel på anderledes og aktive ferier. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores kunder at tage på løbeferie, hvor man kan få nogle helt andre oplevelser, end man kan fra bagsædet af en bil," forklarer Jesper Ewald, direktør for FDM travel. FDM travel står for rejsedelen af turene - det vil sige, at FDM travel har ansvaret for fly, hoteller, billeje - mens RUN the Canyons står for løbeeventyret.
Der tilbydes to forskellige ruter, den ene strækker sig gennem staterne Arizona, Nevada og Californien, den anden gennem Utah, Nevada og Colorado.
Det er første gang, at der arrangeres sådanne strukturerede løbeture til USA fra Danmark, så det er en særlig mulighed, hvis man er løbeglad, men også gerne vil opleve den amerikansk natur. Der er indtil videre planlagt otte rejser i løbet af 2015 og 2016 med plads til 20 deltagere på hver.
Pressekontakt
Presseservice
+45 45 27 09 67