Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/03-10   -   Pressemeddelelse

Privatleasing flytter markedsandele for Fiat

Fiat har i begyndelsen af 2010 opnået den største markedsandel af privatbiler i mange år. Det skyldes blandt andet en stor succes med privatleasing af populære modeller som Fiat 500 og den nye Fiat Punto Evo. Samtidig matcher Fiats modelprogram rigtig godt bilkøbernes krav lige nu, og væksten vidner desuden om et bilmarked, der så småt er ved at komme ovenpå igen.

Med en markedsandel på 6,5 procent af det samlede antal bilhandler indgået i februar måned har Fiat opnået en fremgang på næsten 60 pct. sammenlignet med samme måned sidste år.

"Vi er naturligvis glade for tallene, ikke mindst fordi de vidner om, at danskerne igen er begyndt at købe biler, og at der derfor også er tale om en reel fremgang sammenlignet med vores konkurrenter. Vi kan se, at det særligt er vores nye privatleasingkoncept, der giver de positive salgstal. Vi har haft stor succes med f.eks. Fiat 500 og Fiat Punto Evo, som kunderne har taget rigtig godt imod som leasingbiler," siger Martin Rada, administrerende direktør for Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Danskerne har tydeligvis fået øjnene op for, at man nu med stor fordel kan privatlease mindre biler. F.eks. koster Fiat 500 fra kun 1.495 kr. om måneden og den større, femdørs Fiat Punto Evo Dynamic 2.195 kr. månedligt[1].

Modelprogram, der passer til 2010

De positive salgstal opfattes hos Fiat samtidig som en bekræftelse af, at bilmærket er godt rustet til de ønsker og behov, som moderne forbrugere har lige nu:

"Hele Fiat-gruppen påbegyndte i slutningen af 90'erne en større transformation, hvor design, brugervenlighed, sikkerhed, komfort og lavt brændstofforbrug er hovedingredienserne. Det bærer hele vores modelprogram nu præg af - lige fra de helt små modeller som Fiat 500 og Panda til de større modeller som Bravo og den helt nye Doblò - og det er netop de ting, som rigtig mange bilkøbere efterspørger i 2010," siger Martin Rada.

Et andet, tydeligt bevis for, at strategien hos den italienske bilproducent også fungerer i praksis er, at Fiat for tredje år i træk netop er blevet kåret som det mest miljøvenlige bilmærke i Europa.

[1] Leasing af de nævnte modeller koster 20.000 kr. i førstegangsydelse og er inkl. 45.000 km i de 36 måneder, som leasingperioden løber over.

Relevant information

http://www.fiat.dk


Pressekontakt


Firma

FIAT Group Automobiles Denmark A/S
Hovedvejen 208
2600 Glostrup, Danmark

  4322 8825

http://www.fiat.dk

Modtag nyheder fra FIAT Group Automobiles Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater